ANDERLEDES KRIG. Da anden verdenskrig begyndte, indså briterne, at de kunne risikere en invasion – og allerede i 1940 blev der lagt planer for en modstandsbevægelse, der skulle bekæmpe den tyske hær, hvis det skete. Nazisterne er i forvejen langt det foretrukne emne, når forfattere skal forsøge sig udi den kontrafaktiske historieskrivning (eller alternate history), og med denne fascinerende lille del af historien in mente har Sheers begået en roman om Storbritannien, der bliver invaderet, efter D-dag slår fejl.

Det virker ofte, som om der findes to tilgange til altenative history: den storladne og den underspillede. Den første fokuserer på de store begivenheder og afgørende slag, mens den anden fokuserer på menneskene. Sheers hører afgjort til i sidste kategori (sammen med f.eks. Philip Roths “Komplottet mod Amerika”), endda næsten så meget, at man længes efter lidt patos.

“Modstand” foregår i en dal i Wales. Historien starter i 1944, da den tyske invasion begynder – og samtlige mænd i dalen forsvinder uden varsel. De er en del af den hemmelige modstandsbevægelse og er draget ud for at gøre deres pligt. Tilbage er kvinderne, som pludselig står med den hårde opgave at føre livet videre i dalen.

En lille patrulje tyske soldater indtager området, men det viser sig snart, at de ligesom de efterladte kvinder hovedsageligt stræber efter et normalt liv. Og langsomt opbygges der et vaklende forhold de to grupper imellem – de er fjender, men de kan ikke overleve den barske natur uden hinandens hjælp.

Det er en meget underspillet historie, Sheers leverer. Vi får ikke de store optrin eller de store følelser, for den sags skyld. I stedet får man et langsomt opbygget portræt af dalen og de mennesker, der bebor den. Det er ikke historien, der trækker læseren ind, men derimod stemningen og de små spændinger.

“Modstand” efterlod mig lidt splittet – på den ene side er den så afdæmpet, at det næsten er frustrerende og gør det til en lidt tung bog at komme igennem, men på den anden side kommer man også under huden på personerne, så Sheers kan få en klump frem i halsen på læseren, når han vælger det. Jeg var ikke helt overbevist om behovet for at skrive den som en alternate history (kunne den ikke have fundet sted i det besatte Europa?) – den fascinerende baggrund med modstandsbevægelsen udnyttes ikke, som den kunne, men samspillet mellem personerne fungerer. I den slags situationer plejer min kvalitetsmåler at være, om historien bliver hos mig efter endt læsning, og det gør “Modstand” – det er en af den type bøger, der kan blive ved med at kaste historier af sig i læserens hjerne.