Jeg har vist tidligere lovprist Fra Sortsand her på siden – den mest seriøse blandt de tilbageværende genresider, i min mening. Men skulle jeg være kritisk – sådan stillet op mod muren og bajonetterne rettet mod mit spæde bryst – så ville jeg pege på én ting: Martin Wangsgaard Jürgensen udsmykker altid sine tekster med et overflødighedshorn af forsider, men det er de amerikanske.…
Jeg er ved at læse Edgar Rice Burroughs’ The Monster Men – det er god gammeldags pulp med lidt action, lidt racisme og en tyk understrøm af sex. Og jeg er ret overbevist om, at korrekturlæseren er blevet fanget af den understrøm og er blevet trukket til havs.…
Skulle jeg nogensinde komme i besiddelse af et sommerhus, vil denne udgivelse være en af de første ting, jeg bringer dertil. Jeg tvivler ikke på, at “Willy på eventyr” med det samme vil antage skikkelse, som om den har været der altid, for det er sådan en tegneserie, man skal falde over i den situation – lidt ude af sine vante omgivelse og med tid til at krybe sammen i en krog og lade sig forundre.…
PULP-PJAT. Man laver ikke længere mænd og kvinder, som man gjorde i gamle dage – sådan var det allerede på Edgar Rice Burroughs’ tid, i første halvdel af det nittende århundrede. Heldigvis er hovedpersonen i “At the Earth’s Core” typen, der har forstået at udvikle sin krop og er god til at slå på næven, hvis situationen skulle kræve det.…
TJUBANG OG NÆVESLAG. Denne bog har især én stor styrke – det er ikke forsiden, det er ikke handlingsreferatet, det er ene og alene titlen (bogstaveligt talt: jeg faldt over titlen, og den biblioteksudgave, jeg har fået fat i, har hverken cover eller bagsidetekst).…