SUPERKULTUR

Den underforståede nazist

jul
19

For noget tid siden skrev jeg en artikel om alternate history til en af de lokale aviser (lokale i forhold til biblioteket, hvor jeg arbejder). De indledende faser gik på, at det under Trump næsten føltes, som om vi levede i en afledt tidslinie -men hen af vejen skar jeg artiklen til, så den fokuserede på den gren af genren, der leger med spørgsmålet “Hvad nu hvis nazisterne havde vundet krigen?”. Og så virkede det smart at fjerne Trumps navn fra det hele og i stedet formulere noget om, at verden kunne virke sær for tiden – der er nok visse politiske statements, biblioteket ikke bør stå for.

Men avisredaktøren kastede et blik på artiklen og forsynede den fluks med et meget stort billede af… Trump.

Jeg tror godt, jeg kan lide den redaktør. Og artiklen ligger nu på bibliotekets hjemmeside: Dengang nazisterne vandt krigen.

12 Responses to Den underforståede nazist

  1. Og så er der jo altid Sarbans “The Sound Of His Horn”, eller Keith Roberts’ “Weinachtabend” eller ….
    Anyways (som det hedder på nudansk) så er Donald-drengen ikke nazist! Det er værre! Han er objektivist (udover at være libertær, misogyn, opportunist og mentalt udfordret); kan du sige Ayn Rand?
    Hvor nazismen, hvor gruopvækkende den end er, og ligeledes en aflægger af hyper-kapitalisme, svor til visse (tvivlsomme) idealer, dér er objektivismen helt på social-darwinismens alle fire. Den enes Malthus er den andens Lamarck. Ja, ikke fordi objektivisme ikke er turbo-kapitalisme – det er det. Men det er samtidig noget vrøvl.
    Om forskellen så er kejserens skæg, eller om nazismen henvender sig til de dårligst stillede, mens objektivismen forestiller sig at være elitær, se, det må vi have en sociolog til at udtale sig om.
    Kontrafisk historie, alternate worlds samt konspirationsteorier er og forbliver en fest, og jeg syns da i høj grad du fik indsparket en væsentlig fodnote – forhåbentlig ud til hele bibliotek dot net, hvis der er noget der hedder det 🙂

  2. Min oprindelige pointe var ikke at kalde Trump nazist, men jeg kunne se, at det ville komme til at se lidt for meget sådan ud (og jeg har tidligere på bibliotekets Facebook gjort nar ad hans fake news, hvilket gav en forfærdelig masse reaktioner, så jeg holdt mig lidt tilbage, klog af skade). Men jo, jeg havde nok en bagtanke om at antyde noget mindre end positivt om ham 🙂
    Men selvfølgelig, bare det at placere ham “intellektuelt”, som du gør, er mindre end positivt. Det er faktisk ret så skræmmende. Men en god pointe med dårligst stillede/elite i forskellen på de to -ismer. Den havde jeg ikke tænkt over før.

  3. Uchronia.net har forresten en ganske god liste over alternate history, der er blevet udgivet på dansk, omend det vist er et par år siden, den er blevet opdateret: http://uchronia.net/bib.cgi/foreign.html?id=Danish

    • jepper, du fioreslog den engang, da Stig W og jeg var oppe i noget alternate history på desværre hedengangne Ekkorummet – så jeg følger den troligt.

      Det er aldeles ikke min mening at placere Trump i noget somhelst positivt vektorsystem – whatsoever. Men vi er jo for faen nødt til at prøve at forstå, hvad motivationen er for diverse selvherskere. Derefter står vi bedre rustede til at fælde en velbegrundet dom. Basta 🙂

      • Jeg er helt enig. Dobbeltbasta 🙂
        Ekkorummet fik vi i det mindste en bog ud af. SFCs kollektivblog afgik vist bare stille og roligt ved døden 🙁 (men hvis du skulle mangle en platform at skrive på, så sig til – der er altid plads her, hvis det er)

        • Ekkorummet eksisterer stadig – som monument eller som mulighed for reference, eller blot for at (gen)læse Stig W’s fabelagtige op- eller indlæg. Jeg kan godt li når nogen virkelig tør svinge sig til akademiske højder og lingo. Ellers skal man generelt ikke tro man er noget.
          ESSEF findes – i princippet – også endnu. Hr. SFC’s webmaster spurgte mig om jeg ville bruge den. Det ville jeg godt. Så jeg skrev et par indlæg, efter linket på SFC’s hjemmeside var fjernet. Men det føltes efterhånden som at skrive ud i det blå – eller bare for mig selv.
          Så det kan da godt være jeg vil takke jatak til lidt plads på Superkultur. Ihvertfald tak for tilbuddet.

          • Du siger bare til, hvis det er. Omend det nok er begrænset, hvor meget større platformen er, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg er selv stort set droppet af de sociale medier, så der er ikke gjort den store reklame for siden – min oprindelige grundtanke var mest at lave noget for at tvinge mig selv til at skrive et eller andet og så se, hvad det blev til – senere har jeg så lokket et par ekstra til for at få mere af ting, jeg gerne selv vil læse 🙂

  4. Den der Deighton bog, er det den der hedder SS GB originalt? I så fald er den ret spas og cool.

  5. Pingback: 5 ting der aldrig skete – SUPERKULTUR

  6. Det er ikke ret længe siden jeg fik læst P K Dicks kontrafaktiske ‘The Man in the High Castle’. Jeg lader så småt op til at se tv-serien – har du nogen erfaringer med den?

    • Vi har lige taget et prøveabonnement på Prime Video – og imellem deres ufattelige mængder af crap har jeg godt også skævet til den. Men jeg har ikke nået at se den endnu. (Til gengæld er vi i gang med The Terror, som er superfed)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.