ENHJØRNINGEHORN OG SHAMANER. “Indiana Jones and the Unicorn’s Legacy” (IJUL) er femte bind i serien om globetrotter-arkæologen. Vi møder Indy netop som han gør sig klar til at tage på ferien i det sydvestlige Nordamerika. Formålet med hans ferie er at møde en gammel bekendt – Mara – for i fællesskab, at udforske indianske bosteder og religiøse landemærker i ørkenen. Det viser sig hurtigt at Mara er kommet i vanskeligheder på grund af et arvestykke – et enhjørningehorn eller “alicorn”. En gammel ærkefjende er dukket op i ørkenen, og har taget Mara til fange.

Der er selvsagt action og mystik i luften når Indy begiver sig ud i vildnisset. Desværre for denne bog, er der lagt alt for stor vægt på det spirituelle og shammanisme. Kraftdyr og personer der forvandler sig til forskellige væsner, spiller en stor rolle i denne roman. Formålet er måske at give et indblik i Indy’s personlighed eller hans spirituelle overbevisning. Imidlertid virker det bare plat eller direkte irriterende. Ikke nok med at vi skal have ekspliciteret Indy’s sjæleliv, men vi får det også symboler og prækognitioner stoppet ned i halsen. Intet er overladt til læseren selv, man farer aldrig vild, alt er forklaret – bare rolig.

Jeg ser helt klart dette femte bind som det svageste i rækken. Dels på grund af stridens kerne – enhjørningens horn – falder meget uden for hvad Indy ellers har været efter. Dels fordi at historien flere gange bliver hakket i stykker fordi forfatteren er nød til at gribe tilbage i Indy’s liv, for at kunne forklarer visse hændelser. Således er der pludselig en pige – den føromtalte Mara – der er en gammel bekendt, men som vi intet har hørt om i de fire foregående fortællinger – heller ikke selvom de fire første bøger har dækket den periode i Indy’s liv, hvor Mara første gang kommer ind i billedet. 

Noget godt er der dog at sige om “IJUL” og det er at den er en af de mest selvstændige bøger hidtil – i.e. den kan læses uden af have læst de fire første bind. Derudover har Rob MacGregor tydeligvis lagt sin ide om “en verdensospændende, præhistorisk kultur (druiderne)” på hylden for alvor – det er nu hele to bind siden vi sidst hørte om den.

Jeg skal gerne indrømme at Rob MacGregors Indiana Jones-bøger ikke er stor litteratur. Alt i alt er “IJUL” lidt ligesom en middelgod b-film – man ser den hurtigt, nemt og (næsten) smertefrit, men man har glemmer den lige så hurtigt, nemt og smertefrit.

I ØVRIGT

Denne anmeldelse har tidligere været publiceret på Emiliussens Reviderede Hyggekrog

Rob MacGregor på fantastisklitteratur.dk