DANISH PSYCHO. En overraskende vellykket dansk horror/thriller, der kommer under huden på læseren.

Jeg har længe uskudt at læse ”Et sekunds orkan” – den er forfatterens anden roman, udgivet i 2000, hvor Haun har været 26 år. Bagsideteksten fortæller om unge personer og antyder grusomme handlinger – min automatiske reaktion var at forvente en selvoptaget dansk ”American psycho” i kollegiemiljø. Ikke at nogen af forfatterens andre bøger tyder i den retning, men man har lov at tage fejl, hvilket helt klart var tilfældet her. ”Et sekunds orkan” er (som jeg burde have forventet) en god bog.

Efter nogen tid på litteraturvidenskabsstudiet får Jon Trolle Andersen plads på kollegiet Skjoldhøj. Allerede første dag møder han Birgitte, ung, smuk og kernesund, og der skabes en forbindelse med det samme. Men alt er ikke, som det ser ud – når Jon ikke er på universitetet (og er han i det hele taget det?), hænger han ud med sine lettere ubehagelige venner, Panzer og Bogi, og har forbindelser til et bordel ved navn Kødklubben og et omsiggribende forbrug af amfetamin og andre hallucinogener. Jon har på begyndt en nedadgående spiral, som selv forelskelsen i Birgitte kun kan standse midlertidigt. Langsomt glider tingene ham af hænde, hans forhold til Kødklub-ejeren Søren Tadeusz West eskalerer, hedebølgen synes aldrig at slutte, og en hæslig lugt breder sig på kollegiets toiletter.

”Et sekunds orkan” rummer ingen egentlige fantastiske elementer, hvis man ser bort fra Mogens Glistrup-wanna-be’en Søren West, der mener sig selv i besiddelse af profetiske evner og lever i evig frygt for den islamiske invasion af Europa. Egentlig er den vel en psykologisk thriller (eller også er den ikke, jeg er ikke ekspert i genre) – men for horrorlæseren er der tale om en vellykket, fortættet stemning, som gennemsyrer bogen. Til tider formår Haun endda at fremmane nogle ubehagelige Grete Roulund-agtige øjeblikke i sine beskrivelser af personerne. Her, som i flere af forfatterens bøger, ligger der dog en ekstra styrke i, at han grunder sine fortællinger i et genkendeligt Danmark, i et troværdigt miljø, uden at det på noget tidspunkt bliver latterligt. Personer og steder fremstår levende, hvilket er den perfekte grobund for handlingen.

Er man til splat og chok-effekter, er ”Et sekunds orkan” dog ikke den rette bog at gribe. Her er fortællingen i højsædet, og som jeg husker debuten ”Naut” (det er dog mange år siden, jeg læste den), er det også her, at forfatterskabet virkelig tager fart. Den forholdsvist unge forfatter tager nogle svære valg, hvilket han dog i høj grad slipper af sted med – en del af historien fortælles af Birgitte, uden at hendes stemme virker kunstig, og den historie, man egentlig forventer at få fortalt, afsluttes halvvejs gennem bogen, og læseren føres ad nye veje. Det er en gennemført positiv overraskelse.