Grant Morrison: Batman and Son
SOM FAR. Det lyder umiddelbart som en selvmodsigelse. Batman kan da ikke få børn! Eller kan han? Er der her tale om en fantastisk “hvad-hvis” fortælling, eller er det bare endnu et trivielt forsøg på at genstarte batman-franchiset.
Batman har ryddet op i Gotham – helt op. Der er ikke flere superskurke. Hvad gør man så? Man tager på ferie. På ferien sker der mærkelige ting. Man-bats angriber pludselig en fest i London. Midt i forvirringen dukker en dame op og påstår, at hun har født Batmans søn.
Det hele er meget mystisk (og temmelig usandsynligt), men også lidt interessant. At Batman skulle få en søn virker meget fjernt fra karakteren. Ikke desto mindre giver det en meget spændende konflikt mellem Batmans biologiske søn og hans “adoptivsøn” – Robin.
Tegningerne er ret flotte omend der er lidt for meget farve efter min mening. Det er meget Disney-agtigt i farvelægningen og en smule i overkanten. Imidlertid er tegningerne utroligt stemningsfyldte.
“Batman and Son” er et interessant bekendtskab, om ikke andet så for den lille novelle der er midt i hæftet. Ja, en rigtig novelle om Jokeren, Harley Quinn og Batman. Den er absolut ikke et must, men den er hurtigt læst og underholdende.
Ingen kommentarer