Om Brian Roland Larsen

Dansk forfatter, født 1984. Han debuterede i 2001 med bind 1 i Solar-serien, en science fiction-serie, der indtil videre er på fem bind.

Interview

Kunne du starte med at præsentere Solar-serien – hvordan opstod ideen?

Egentlig opstod den i forbindelse med en chat med nogle amerikanske venner. Vi skrev alle sammen fiktion på den samme hjemmeside, og nogle af dem var så småt begyndt at skrive romaner (mest for sjov). Da det kom op under chatten, tænkte jeg, at det egentlig kunne være sjovt med et større værk end de novelle-lignende ting, jeg havde lavet indtil da.

Jeg havde på daværende tidspunkt altid haft enorm lyst til en dansk serie/bog omhandlende et ufattelig klassisk plot; rumvæsner vs. mennesker. Alt andet, jeg havde læst på dansk/svensk, turde aldrig rigtig tage skridtet fuldt ud, følte jeg.

En dag, da jeg kom hjem fra skole, sad jeg og grublede lidt over et meget overordnet plot, og jeg opdagede, at det, jeg virkelig havde lyst til, var at tage skridtet helt ud. Tage alt, det jeg elskede allermest, og blande det sammen; store rumskibe og rumkampe, fremmede væsner overbevist om deres ret til at ødelægge os, den desperate kamp mod overmagten, det enorme univers med flere planeter, hemmelighederne der langsomt bliver afsløret. Det endte med, at jeg skrev seks titler ned på et stykke papir, som i mit hoved sammenfattede det overordnede handlingsforløb.
Egentlig er det ikke ret nyskabende, men jeg tror aldrig nogensinde, man havde set noget helt tilsvarende på dansk, og det var det, jeg ledte efter.

Du har netop udgivet 5 bind – 2700 antal sider er det blevet til siden 2001. Hvor meget har dette 5. bind handlingsmæssigt udviklet sig i forhold til din oprindelige plan for serien . Eller til hvilken grad havde du på forhånd planlagt handlingsforløbet?

Bind 5 er faktisk et af dem jeg havde mest planlagt på forhånd, helt siden Solar-historien opstod.
Historien om oprøret i de nederste niveauer af byerne på Jorden, set fra den unge Ravens perspektiv og hans møde med de forskellige personer, og hvad det ender med, har jeg haft i relativt store detaljer siden 2002. Ligeledes var den militære hovedpersons præsentation overfor efterretningstjenestens forskningsprojekt og samme persons endelige kamp med den fjendtlige leder med fra begyndelsen.
Men omvendt har der været ting, der ændrede sig løbende, som hvad kamppiloterne i Knight eskadrillen oplever i denne bog. Oprindeligt var det noget helt, helt andet, men som jeg imidlertid indså egentlig ikke passede ret godt ind.

Helt generelt så er der mange ting, der ændrer sig løbende. Jeg har altid et overordnet plot, jeg følger, som mere eller mindre ikke har ændret sig siden serien opstod i mit hoved, men alt omkring det ændrer tit form. Det kan egentlig bedst illustreres med bind 4 (“Fæstningens Fald”), hvor Keiron Hornet slet ikke skulle have været med, men han er overordentlig populær blandt læserne. Så da jeg fandt en logisk, spændende og god måde at inkludere ham på, så gjorde jeg det. Både fordi det faktisk gav mening i plottet, og fordi jeg elsker at skrive ham.
Så “ja” der er en fast form for hvert bind, men jeg er også fleksibel med, hvordan denne faste form fortælles.

Der har været lidt usikkerhed omkring længden på serien. Ifølge Belejringen af Jorden kommer der et bind til, men skulle serien oprindelig ikke have været længere?

Jeg gad godt vide, hvor det rygte er opstået. Jeg tror faktisk, det var en læser, der første gang gjorde mig opmærksom på, at han/hun “så frem til alle syv bind”. Det overraskede mig rigtig meget, fordi jeg er 100% sikker på, at jeg altid selv har udtalt “seks bind”. Jeg kan sågar huske, at da forlaget ringede til mig angående kontrakten for bind 1, nævnte jeg, at der ville komme seks i alt.
At der måske skulle opstå noget historie, jeg engang skriver efter bind 6, vil så være af lyst fra min side, for den overordnede handling er afsluttet ved bind 6.

Der er tydelig filminspiration i Solar. Men hvad er dine litterære forbilleder?

Jeg ville ønske, at jeg her kunne nævne en lang række “ærke-klassiske” sci-fi forfattere. Sandheden er dog, at det sci-fi jeg har læst mest af er den evigt fortsættende “Star Wars” serie. Der er mange forfattere involveret der, dem jeg umiddelbart har trukket mest på er Michael A. Stackpole og Aaron Allston (specielt hvad angår rumkamp), også Timothy Zahn har været god til at fange min interesse.
Jeg har også altid været fascineret af Orson Scott Card’s “Ender’s Game” der er en urimeligt god bog. Derudover så er jeg helt vild med Katsuhiro Otomo’s manga mesterværk “Akira” der er fyldt med sci-fi.
Ellers så er det, hvad jeg falder over hist og pist.

Du har en tydelig forkærlighed fra space opera, som vi normalt ikke støder ofte på i udgivelser. Hvorfor lige den genre og hvorfor debutere med så stort et projekt som Solar?

Space opera indeholder en masse ting, som jeg er dybt fascineret af. Som jeg også svarede på tidligere, har jeg i Solar taget en masse af de ting, jeg holder mest af, og blandet dem sammen. Jeg synes, tanken om krig i rummet er dybt fascinerende, selvom det nok ville være en forfærdelig oplevelse. Ideen om flere planeter slået sammen i et overordnet samfund og den måde, man ville opleve en helt ekstrem form for forskellige tilhørsforhold, både imellem planeter og på selve planeterne. Tanken om, at normale mennesker kan eje skibe, der fører dem lysår igennem rummet, når man i den virkelige verden er tvunget til at vente mange måneder på at nå ud til Mars.
Der er også mange andre “små genrer” inde over Solar, som jeg ser det, blandt andet folk med “overnaturlige” evner. Space opera er bare den primære måde at fortælle disse historier, fordi den kan favne bredt.

Angående det store projekt, så har jeg på sin vis også fortrudt det lidt løbende. Jeg havde vist ikke helt nogen ide om, hvor meget det kræver, da jeg begyndte på det. Men det skyldes nok min forkærlighed for serier. De gode tv-serier er altid bedre end film, fordi der er så meget plads til handlingsforløbet, til at lede op til ting. I film er du så ekstremt presset, fordi alt næsten skal ske inden for 2 timer, med mindre du fra starten beslutter at lave en serie af film (og ikke engang der går det typisk specielt godt).
På samme vis elsker jeg også serier af bøger (serier, der er planlagt, ikke serier der opstår spontant fordi første bog gik godt).

Nu har du arbejdet på serien over 7 år under diverse studier. Hvordan foregår din skriveproces rent praktisk under de forhold?

Det korte svar er: Meget i perioder.
Helt ærligt så handler det om at udnytte de pauser, man har fra studiet. I gymnasiet var det nemt nok at kunne frigøre en weekend eller mere til at kunne skrive noget. På universitetet har jeg slet ikke samme overskud. At skrive er mit fritidsjob, og det foregår i pauserne mellem fag-blokkene, i juleferien, påskeferien og allermest i sommerferien.
Problemet kan så være at finde helt tilbage til den stemning og dit niveau, hvis du har haft en længere pause fra skriveriet, og de første kapitler i sommerferien går også langsomt, fordi jeg synes, det er så forfærdeligt, det jeg skriver. Men det løsner forholdsvis hurtigt op.
Jeg planlægger jo altid en ret detaljeret outline for den enkelte bog, inden jeg skriver den, så jeg ved godt, hvad det næste kapitler går ud på, men det skal skrives ordentligt.

Hvis du havde muligheden for, med de erfaringer du har nu, at tage tilbage i tiden og give dig selv et godt råd, før du gik i gang med at skrive første bind i serien, hvad ville det så være?

Måske at tænke tingene mere igennem og faktisk planlægge endnu mere. Forstået på den måde, at jeg startede, da jeg var 16, og jeg skrev bare de ting, jeg fandt var fede og interessante. Det er selvfølgelig også meget godt og giver en god entusiasme, men når jeg egentlig ser specielt første bog igennem, så er der visse ting, der ikke hænger sammen.
Derudover så må jeg jo tilstå, at det præcise koncept for fjenden ikke var givet på det tidspunkt, og at der derfor faktisk godt kan være nogle selvmodsigende ting. Det er selvfølgelig også problemet med at kaste sig ud i et så stort projekt til at starte med, når man aldrig har prøvet det før, men jeg har endnu ikke fortrudt det.

Nu nærmer du dig afslutningen på Solar. Hvad er dine planer, når du har lagt sidste hånd på serien? Vil du skrive sf eller noget helt andet.

Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke helt endnu. Jeg har masser af ideer, føler jeg. Jeg kunne rigtig godt overveje at skrive noget fantasy, eller måske ligefrem noget science fantasy. Specielt er jeg fanget af ideen om rivaliseringen mellem helt og skurk og “det store opgør”, noget som ikke kan komme så let til udtryk i kampe, som foregår i rummet mellem to flåder.

Men umiddelbart ville jeg nok stadigvæk mene, at det ligger mest naturligt for mig med mere sci-fi, der er i forvejen tonsvis af fantasy. Jeg har både ideer om noget mere løssluppent og noget meget dystert. Det hele er noget sketchy.

Hvis jeg er heldig, kan det selvfølgelig også være, jeg kommer til at arbejde med et andet medie end bøger. Jeg har før været associeret med et computerspil-firma, uden det dog udmøntede sig i noget. Noget tegneserie af en art kunne også være fedt, men desværre af mine evner som decideret tegner helt urimeligt begrænsede, så det ville kræve noget samarbejde.

Flere anmeldere har hæftet sig ved dit brug af engelske gloser og udtryk. Hvad er grunden til, at du bringer det ind i din tekst?

Forklaringen “i universet” er selvfølgelig at man snakker engelsk i Solar, men jeg har på den anden side ikke skrevet bogen på engelsk, så på den vis er det et fjollet argument.

Det kommer nok, af at jeg er fra en generation der har taget det engelske sprog meget til sig. Jeg synes det er væsentligt mere udtryksfuldt og har flere nuancer end det danske, selvom folk kan være uenige i den påstand. Mange af ordene er også bare “federe” på engelsk føler jeg. Ordet “World Destroyer” (som bruges om en skibs-klasse) synes jeg er 1000 gange mere ladet og kraftfuldt end “Verdens Ødelægger/Knuser”.

Beslutningen kom nok dengang, at Carlsen fik oversat en Star Wars bog, som jeg læste, hvor de oversatte “Rogue” eksadrillen med “Slyngel” eskadrillen. Det var utrolig kikset, og jeg forstår ikke, hvorfor de gjorde det, når nu det fungerede så godt med de få engelske ord i tidligere oversatte Star Wars bøger. Jeg var helt vilde med de engelske skibsnavne, da jeg som 10-11årig læste “Imperiets Arving”.

Jeg bruger jo også primært de engelske ord angående navne, planeter og skibe, jeg synes ikke, at mine sætninger i sig selv er gennemsyrede af alle mulige ligegyldige engelske ord. Så kritikken tager jeg ikke så tungt, folk ved godt de engelske ord kommer. Bind 6 bliver ikke anderledes, bare fordi folk har lidt ondt i røven over det. Jeg synes jo heller ikke det er nogle uforståelige engelske ord jeg bruger. “World”, “Destroy”, “Pain” osv. forstår de fleste.

Nu opstår en bog ikke af forfatterens hånd alene. Hvordan har samarbejdet været med forlaget og forsideillustratoren? Og har der været feedback fra læserne?

Jeg deler det her lidt op.
Forsideillustrator: Martin Nielsen har gjort det fremragende. Over alt forventning siden vi startede samarbejdet. Vi har en god kommunikation, og Martin kommer med gode ideer og forslag, når vi arbejder om planen for en forside. Han er også ansvarlig for kreationen af et enkelt solsystem i serien og kommer med god feedback, når han har læst den nyeste bog.

Forlaget: Det er et mindre forlag, og der har derfor været nogle problemer med stavefejl og grammatik i bøgerne. Jeg er desværre ikke selv ekspert, så jeg fanger langt fra alle fejl. Jeg har heller ingen redaktør tilknyttet, hvilket både er en fordel og en ulempe. Jeg får lov til at skrive, hvad jeg vil, men ingen decideret rådgivning. Jeg er selvfølgelig meget taknemmelig for, at de gav mig chancen i første omgang.
På den mest negative front har der været problemer med betaling for nogle bøger, samt at der har været problemer med at få betalt Martin Nielsen.

Læserne: Jeg får feedback fra læserne via min e-mail. Mange er bare “rigtig god bog, jeg ser frem til den næste”-typen, men en hel del kommenterer også, hvad de synes er godt/mindre godt ved bogen, de lige har læst. Jeg elsker fan-mail, både den ene og den anden type, og besvarer alt, hvad jeg får.

Søger man på dit navn på nettet, dukker der ikke meget op – hvordan kan det være, at du som ung forfatter ikke er mere synlig der?

Jeg har også tænkt på flere gange at få gjort noget ved det. Men jeg er ikke ret ferm ud i kunsten at lave og drive en hjemmeside, selvom ideen har været oppe at vende mange gange. Jeg håber klart at få gjort noget ved det op til den sidste bog, fordi jeg så kunne lægge lidt ekstra snask om Solar ind på en sådan side. Måske nogle få noveller om Solar.

Jeg må så også tilstå, at tid ikke er det, jeg har mest af. Ud over studiet og bøgerne, så spiller jeg volleyball i Gladsaxe VK, og jeg har egentlig også lyst til at se mine venner og veninder. Så en anden faktor er at finde tiden til det.

Links

“Belejringen af Jorden” anmeldt på Den elektriske kanin og Cuno.dk.