Robert Kirkman: The Walking Dead – Vol. 1: Days Gone Bye

WAKE UP TO REALITY! Rick er politimand i en lille by i staten Kentucky. En dag møder han en undsluppet fange fra det nærliggende fængsel. Mødet ender i et skuddrama med Rick som offer. Noget senere vågner Rick op fra sit koma, og opdager at der ikke er et eneste levende menneske på hospitalet. I løbet af ganske få sider går det op for Rick at Zombie-apokalypsen er over ham, og resten af verden. Hvad gør nu en klog politimand? Rick mangler sin familie, hans hus er forladt og nabohuset er overtaget af ukendte, men flinke, mennesker. Rick beslutter sig for at forsøge at finde hans familie, og begiver sig derfor mod Atlanta – storbyer er lettere at forsvare, mener regeringen, og derfor er de fleste mennesker vandret til sådanne.

 Historien lyder måske triviel, men den er utroligt vellykket. Selvom vi får alle klicheerne serveret med sky på, så har “The Walking Dead” en helt særlig stemning, som ikke lader sig affeje. Det er første gang jeg har mærket en klaustrofobisk gysen ved at læse en tegneserie. Det er ikke fordi det er særligt uhyggeligt, men mere fordi billedernes gråtoner og historiens tryggede atmosfære går op i en højere enhed.

Det er helt tydelige at denne tegenserie er den første i en længere række. Vi får introduceret en del karakterer, som alle har deres narrative funktion som stereotyp. Vi har den gamle omsorgsfulde mand, veninderne, veteranen der undslap, den unge, uskyldige og idealistiske mand, helten med familie og hans nemesis. Der er i sandhed en perlerække af gode muligheder for udvikling i historien. Vi får da også til dels præsenteret alle personerne på passende vis i en lejerbålsscene der, naturligvis, ikke kan vare evigt.

Der er to hovedemner for tegneserien – action og relationer. Action kommer i mange skikkelser i denne tegneserie. Lige fra de klassiske “lige-ved-og-næsten” øjeblikke, til de mere overraskende X skyder Y på grund af Z. Relationerne ser vi især imellem vores hovedperson og hans omgivelser. I en livsfarlig situation opstår der nye og helt uventede problematikker. Disse problematikker er, muligvis, lige så meget en kommentar til vores samtid (og isæt USAs samtid), som det er et værktøj der driver historien. For eksempel får vi introduceret problematikken omkring børn og våben på en meget relevant måde.

Jeg har kort være inde på billederne, men vil omkring dem igen. Farver er der ikke nogen af, de er holdt i grå/blå/hvid. Det er meget stemningsfuldt og virker rigtig godt, men er en pudsig mellemting mellem fuldt farvelagt og sorthvid – det er ikke rigtig nogen af delene. Tegnestilen er meget tegnefilmsagtig, til tider nærmest (moderne) Disneysk. Alligevel er de overdænget med en uhyggelig realisme som gør at tegneserien fungerer rigtig godt. Tony Moore har en god sans for detaljer, især de detaljer som er med til at understrege realisme og funktionalitet.

Hvis dette første bind i serien “The Walking Dead” er et varsel om de næste bind, så bliver det ulideligt svært at holde sig fra serien. På trods af alle klicheerne og stereotyperne, er det faktisk en utrolig velfortalt og interessant historie, som trods alt bringer en smule nyt til genren.

Comments

  1. Janus Andersen

    Jeg har læst de første 3-4 bind i serien, og det bliver bare bedre (og værre for hovedpersonerne) hen ad vejen. Den er jo forresten på vej som tv-serie, hvilket ser ret fedt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.