MR LÖÖF I PRESUME!? “Batman and the Mad Monk” er andet bind i miniserien “Dark Moon Rising”. Serien er skrevet og tegnet af Matt Wagner, og startede i bindet “Batman and the Monster Men“, der også er anmeldt her på siden. Miniserien beskæftiger sig med den første tid efter Bruce Wayne er blevet Batman. Serien betræder derfor den samme grund som de nyeste film om Batman. Der er dog ikke umiddelbart noget der binder denne serie og filmene sammen.

Batman er ung og uprøvet, og hans forhold til politiet (og især Kommissær Gordon) er stadig meget nyt. Alligevel bliver Batman inddraget da en række mystiske mord begynder at hærge Gotham. Unge kvinder findes myrdet, med et stort åbent sår i halsen og intet blod i kroppen. Hvem eller hvad der står bag, bliver umiddelbart Batmans opgave at finde ud af. I mellemtiden har han alter ego – Bruce Wayne, nok at gøre med at holde styr på kæreste og selskabsliv. Kærestens far er tidligere medlem af Maroni-forbrydersyndikatet, men er blevet købt fri af Bruce Wayne. Trods det, er han stadig meget paranoid. På grund af dette forsøger hans datter, Julie, at finde hjælp til ham. Men tvivl og ensomhed driver hende lige i armene på…. ja, på hvad?

“Batman and the Mad Monk” er underholdende. Selvom det ikke er stor litteratur, så er det godt fortalt. Den drukner heller ikke i referencer til andre Batmanhistorier. I stedet har Matt Wagner valgt at lade os se og høre alt. Det gør faktisk det hele meget interessant. Ikke bare ved vi hvorfor Batman gør som han gør, vi ved også hvorfor skurken gør som han gør. Det er ikke altid læsere forundt, men det er det i dette bind og det fungerer rigtig godt.

Hvis der er kritikpunkter omkring historien, så er det at den bevæger sig ud på et slidt område. Batman, hans opståen og de umiddelbart efterfølgende eventyr, er efterhånden velbeskrevet af mange andre forfattere og filmskabere. Hvad der imidlertid er en formildende omstændighed, er at Matt Wagner bruger nogle af de lidet berømte skurke i hans historier. Og lige netop Matt Wagners brug af skurke er forfriskende. Jo, Jokeren er sej og det er Two-Face, The Riddler, The Penguin, Scarecrow, Mr. Freeze m.fl. også, men vi har set dem så ofte, at det er ved at være i overkanten (også selvom de bliver spillet af fremragende unge skuespillere, der puster nyt liv i figuren – host, Heath Ledger, host host).

Tegningerne i “Batman and the Mad Monk” minder mig til tider om Jan Lööf’s originale Felix-album. Det er ikke meget, men det er nok til at det ledte mine tanker derhen – Jan Lööf havde jo også en forkærlighed for maskerede helte (men det er en historie til en anden gang). Matt Wagner lader til at læne sig op af en stil, der kommer meget tæt på den originale Batman fra 1939. Den er selvfølgelig blevet opdateret en del, men man fornemmer vingesuset fra en svunden tid. Og det er måske i virkeligheden Matt Wagners fineste opgave – at puste liv i de gamle historier.

Alt i alt er “Batman and the Mad Monk” god underholdning. Den forlanger ikke ret meget af læseren, men er tilpas kompliceret til at det forbliver spændende bindet igennem.