Frank Miller: Sin City – Det store fede opgør

Frank Miller: Sin City – Det store fede opgør

NINJA-DAMER! Tredje bind i Frank Millers episke voldsklassiker har, som sin foregænger, Dwight McCarthy i hovedrollen. Han kommer tilbage til Sin City for… ja, hvorfor kommer han tilbage til Sin City. Tjo, hævn er vel altid et udemærket motiv, men i dette tilfælde kan det dreje sig om noget mere. Det korte af det lange er, at Dwight vender tilbage og hurtigere end han kan sige “whiskey on the rocks” går alting i clusterf*ck. Efter at have smidt en påtrængende ekskæreste ud (ikke Dwights egen ekskæreste), forfølger han fyren til “den gamle bydel”. I den gamle bydel kan man få alt, hvis man har penge. Det er kvinderne (de prostituerede) der har magten, og det får ekskæresten at føle. Men noget er mærkeligt, og ret hurtigt går det op for Dwight. Men hvad gør man med et lig man ikke burde have, et lig som kan forvandle en skrøbelig fred, til en storstilet krig?

Historien er helt ok, og har netop den slags plotdrejning som man er kommet til at forvente af serien. Det der lader til at være ét, er pludseligt noget andet. Man føler sig ikke snydt, men behageligt overrasket. Dette er i sandhed seriens største force. Derudover er der også fyldt med slagfældige monologer og lange tænkemontager, som er lige præcis så noir, at bindet ikke ender i rent splat og action. Det er en historie om ære, frygt, had, kærlighed og ikke midst død. Det er velskrevet og det fungerer rigtig godt.

Tegninger er som de hele tiden har været. De er gennemført noir-stil, men til tider har Miller valgt at lade billederne være uden rammer eller omrids i form af en sort streg. Det betyder at man til tider ikke kan finde uf af, om det er billedets sorte eller hvide del man skal fokuserer på – det giver, til tider, nogle meget mærkværdige billeder, men det tvinger også læseren til at stoppe op og indtage billedet med mere end et enkelt blik. Hvis det har været meningen, så fungerer det ganske udmærket. Hvis ikke det er meningen, så er det bare dovent…. og også lidt grimt.

Alt i alt er dette tredje bind i serien cirka lige så god som sin forgængere. Der går måske lidt for meget ninja-karate-super-damer i slutningen, men det er en del af Sin City, så det tager vi med. Jeg kan anbefale bindet til de noir-interesserede og til dem der godt kan lide en god historie med en drejning!

0
Thomas Strømsholt: De underjordiske Frank Miller: Sin City – En dødbringende dame

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.