OG TERRY PRATCHETT!! Det lykkedes! Endelig lykkedes det! Det tog omtrent tre måneder, men endelig fik jeg læst “Good Omens” færdig. Det har ikke noget med bogen at gøre. Det drejer sig om, at min tid har været utrolig knap på det sidste. Men ér bogen god, eller er den et miskmask af pludder-historier og halvdårlig slap-stick.

Enden er nær! Som det er forudsagt af Agnes Nutter, går jorden under på lørdag. Og der er ikke noget vi kan gøre – overhovedet! Sådan er det, basta! Alligevel handler historien om hvordan tre-fire forskellige grupper af mennesker, engle og dæmoner forsøger at stoppe det uundgåelige. Imidlertid er det gode og det onde begyndt at opruste til den endelige konfrontation, og alt lader til at gå efter den guddommelige plan. Og så alligevel ikke. Nogen har forvekslet den spæde antikrist med et almindeligt spædbarn og tingene begynder med, at gå sin helt egen Murphy-gang.

Bogen har ikke kapitler. I stedet er der dage. Hver dag begynder om morgnen og slutter om aftnen – logisk nok. Derimellem bliver vi som læsere slæbt rundt til alle de forskellige grupperinger og deres problemer. Det er om at holde tungen lige i munden, for det skifter fra afsnit til afsnit. Det kan være lidt svært at følge med i, især fordi der er så mange væsner, som alle sammen har noget at sige. Derudover også fordi visse bikarakterer pludselig får en lang forklaring med sig, og selvom det er sjovt, er det med til at trække historien gevaldigt ned i tempo.

Derudover benytter forfatterne sig også af meget glidende overgange og implicitte hændelser. Således skal man nogle gange lægge ekstra mærke til hvad det er karaktererne siger, førend man bliver helt klar over hvad det er der foregår. Det er selvfølgelig et spørgsmål om stil, men i visse tilfælde fornemmer man faktisk at man er gået glip af noget vigtigt, uden man er det, fordi man bliver så fokuseret på at læse mellem linjerne. Det er lidt synd.

Bogens styrke er helt klart forfatternes evne til at lave fantastiske karakterer og skrive dem. Hver evig eneste karakter har sit særkende, og det er enormt vigtigt i en historie hvor der er så mange som i denne. Der hvor det for alvor bliver sjovt er, når to forskellige karakterer møder hinanden. Det skaber nogen af de sjoveste situationer i bogen.

Good Omens er en god bog. Den er sjov og finurlig på den der helt specielle Gaiman & Pratchett måde. Det’ kræs for kendere såvel som nytilkomne. Den kræver meget af læseren, men har man tålmodigheden og lysten så er den anbefalelsesværdig.