FOLKESKOLEN. ”Fordærv” er en sort humoristisk zombie-historie – placeret et sted mellem Patrick Leis’ ”over the top” splatterorgie ”Requiem” og Mette Thomsens mere afdæmpede ”De levende døde”. Fortælleren Gregers er – ligesom Kamp, i øvrigt – skolelærer, og han ved, at problemerne altid starter på mandage. Så det er måske ikke helt så stor en overraskelse, da en af hans elever møder op efter weekenden og er død. Hendes navn er Henriette, og hun går selv til skole, sætter sig på sin plads og stirrer tomt frem for sig, ligesom hun plejer – men hun trækker ikke længere vejret.

En enkelt død elev er i sig selv ikke noget problem, for hun laver jo ikke de store problemer i klassen. Men det varer ikke længere, før hun ikke er den eneste. Og de døde elever udviser en usund interesse i deres klassekammerater – som de zombier, de er, ønsker de naturligvis at spise dem. Ikke alene må Gregers kæmpe med en klasse, der bliver mere og mere urolig – de døde prøver at sætte tænderne i de levende, og de levende bliver ved med at flytte deres borde – men rektoren blander sig i hans pædagogiske virkemidler, og forældrene gør ikke andet end at brokke sig. Mens flere og flere af børnene begynder at lugte.

Lige siden George Romero lavede sin zombie-trilogi, har det være let at se, hvor velegnede de levende døde er til at kommentere på samfundet. Det er det samme ærinde, Kamp er ude i her, men ligesom Romero gør han det subtilt, så historien ikke lider under det, og man ikke føler sig talt ned til. Men først og fremmest gør han det med humor, sort humor. Sætninger som ”Gregers, Poul er død! Jeg bryder mig ikke om at sidde ved siden af ham, så.” fyger gennem luften. Kamp – og Gregers – holder masken hele historien igennem, hvilket det dog er sværere at gøre som læser.

”Fordærv” er på små hundrede sider, og den er hurtigt læst – men man er godt underholdt hele vejen igennem, og jeg har på fornemmelsen, at det er en af de bøger, jeg godt kunne finde på at finde frem igen senere.

Michael Kamp: Fordærv, 2007