Alastair Reynolds: Pushing Ice

Alastair Reynolds: Pushing Ice

pushingiceSTORE MASKINER OG EN TUNG HISTORIE. Reynolds har før vist, at han kan være superb til at sammensætte historier, der udspiller sig over lange perioder og mange lysår, men bibeholder samme hovedpersoner på trods af de ellers naturlige biologiske hindringer for dette. Det forsøger han også med “Pushing Ice”, men fejler desværre, fordi personerne blive lidt for pappede i deres bevægelser og forsvinder i skyggen af de store ideer, forfatteren leger med.

“Pushing Ice” virker som en opdatering af Arthur C. Clarkes “Rendezvous med Rama”. Her er det ikke et forbipasserende rumskib, der afstedkommer handlingen, men en af Saturns måner (nærmere bestemt Janus). Den beslutter sig uden varsel for at forlade solsystemet og afslører derved, at der nok er tale om andet og mere end en måne – komethøsteren Rockhopper er det eneste skib, der er inden for rækkevidde af den kolossale maskine, og den bliver sendt afsted for at undersøge sagen.

Det er dog ikke problemer – ikke alle har lyst til at drage på en mission, der ikke nødvendigvis inkluderer en returbillet, og det bliver blot den første af mange politiske og sociale omvæltninger på skibet. For det bliver en lang rejse.

Reynolds er god til de store ideer, og det beviser han igen her. Han forstår at få læseren til at spærre øjnene op, og han forstår at beskrive det fremmede. Men det velkendte fungerer måske ikke helt så godt, for ingen af personerne bliver andet en papfigurer, der fungerer som talerør for en holdning. Selv store dramatiske højdepunkter får taget luften ud af sig, fordi alle virker utroligt afklarede.

Samtidig præsenteres vi for en noget tung start – vi ved, at Rockhopper skal frem til Janus, men det tager dem noget nær en evighed, fordi Reynolds forsøger at bringe nogle spændinger i spil om bord på skibet. Det gør “Pushing Ice” til tung kost – elsker man blandingeN af store ideer, kompetente mennesker under hårde vilkår og hård science fiction, vil man sikker elske den, men personligt fandt jeg den ikke på noget nær samme niveau som især forfatterens tidligste bøger.

0
Charlotte Weitze: Mørkets Egne Kit A. Rasmussen: William & Athena 1 – Kejserens Hemmelighed

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.