Mens vi venter på “Dune”

Fordi jeg har været insisterende, grænsende til “a pain in the neck”, valgte Jens Poder og Anders Nissen, at tage en omgang Scifi-Snak om Frank Herberts “Destination: void”. Og i mellemtiden kom Janus dem lige i forkøbet med et indlæg om samme, “hér på kanalen”. Og så kan man sige, at jeg vel har fået mine lyster styret. Men nej!

For der er nemlig opstået spørgsmålet, om “man” skal kaste sig over “Destination: void”, hvis éns kendskab til Herbert er “Dune”-universet. Eller kan man bare droppe “Destination” og gå direkte videre til “Pandora”-sekvensen, udfra betragtningen om at: – “nåja, først en ørkenplanet og dernæst en havplanet – hvor svært kan det være?”

Good Show Sir - Only the worst Sci-fi/Fantasy book covers
Jesus and the flying spaghetti-monster from outer space

Jeg vil mene, at hvis man (kun) har læst “Dune” – og uanset hvor mange af efterfølgerne, man er kommet igennem (fra “Messiah” til “Chapterhouse”) – så skal man kaste sig over Herberts tredje serie: The ConSentiency Universe.

Serien består af to noveller (men man kan godt springe “A matter of traces” HELT over, mens man absolut bør læse “The tactful saboteur”) og to romaner: “Whipping star” og “The Dosadi experiment”. For i dette “univers” er Herbert lidt mere legesyg og munter, sammen med den gennemgående “helt”, BuSab-agenten Jorj X. McKie.

Whipping Star (ConSentiency Universe, #1) by Frank Herbert
“stjernen og pisken”

Det SamTænkende Univers består af en hel del væsner, racer, der egentlig ikke er særligt “samtænkende”, og har en del problemer med at forstå hinanden, selvom deciderede sprogbarrierer er til at overkomme. Men jeg tænker, at vi lige skal gå “bestiariet” igennem.

Der er Calebanere: – intelligente stjerner, der leverer øjeblikkelig transport over galaktiske afstande. Taprisioter, der ligner afhuggede tømmerstokke med meterlange tendriller, som formidler øjeblikkelig tankeoverførselskommunikation (sig lige det i en halvbrandert) over stellare afstande. Palenkier, der ligner skildpadder med hundrede ben og en arm, der vokser ovenud af hovedet. Wreavere, der er intelligente knælere (praying mantis). Gowachin, der ligner frøer, skrubtudser, med en juris prudens, der mere ligner en gladiatorkamp end et civilt søgsmål. Og endeligt er der PanSpechi, der – for at komme med i ConSentiency-kulturen (hej Iain Banks!) – har valgt, at fremstå som menneskelignende. De er dog genkendelige på deres gyldne, facetterede, øjne (“Mørke var de de – med gyldne øjne” – Ray Bradbury), og iøvrigt har de en fem-faset livscyklus, hvor fire kroppe altid ligger i dvale, mens den femte (“the ego-holder”) er aktiv for en periode på omkring femogtyve år. Med andre ord: – ret u-menneskelige …. men det er ikke til at se det/hvis man ikke lige ve’ det 🙂

Herbert nævner nogle flere: – soboriber, laclac, preylings, chither. Men de kommer aldrig rigtigt i spil. Muligvis fordi Herbert havde planer med dem, til senere brug – hvilket så ikke blev til noget. Så deres funktion og fremtoning er lidt “bleg”. Det er derimod ikke tilfældet for “BuSab” – Bureauet for Sabotage, hvor Jorj X McKie er agent extraordinaire.

BuSab er en organisation, hvis mål er at få samfundet til at køre i en hastighed, så alle kan følge med. Midlerne er sabotage, hærværk, obstruktioner, mord – civil ulydighed blandet med selvtægt, og helst med lidt utidig vold, bare for at understrege at det ikke er for sjov; institutionaliseret anarki, med andre ord. Og argumentet er, at dette skal få politikere til at tænke sig om, inden de – i bar præstationsrus og beslutningstagningsdygtighed (ibid) fatter hovedkulds beslutninger. Og nogle gange kunne man da godt ønske sig et lille drys “busab” over hjemlige rævekager og valgflæsk – men det er nok bare mig. Undskyld.

Dosadi Experiment: Herbert, Frank: 9780441160273: Books - Amazon.ca
ill. af Paul Alexander, der også har lavet “covers” til The Jesus Incident, The Santaroga Barrier, The Godmakers, The eyes of Heisenberg

“The tactful saboteur” handler mest om BuSabs indre struktur og om PanSpechi. “Whipping star” har Calebanerne i stærkt centrum, men introducerer op til flere – og andre – fra bestiariet (og så er der også BuSab-agenten “Alichino Furuneo”, som jeg finder fascinerende: “Den rasende Harlekin”?) “The Dosadi experiment” har hovedsageligt at gøre med gowachinere og mennesker, men i en helt særlig setting. Og så kan jeg ikke nære mig for en antydning om, at Herberts McKie føles som en nær slægtning til Philip J. Farmers Brother Carmody – men det er anden historie …..

Jerry Weist]. Frank Herbert and Bill Ransom. SIGNED BY HERBERT. | Lot  #91122 | Heritage Auctions

Hvem er jeg, at skulle bestemme andre menneskers læse-modus? Men jeg vil påstå, at har man læst “Dune” og dernæst the McKie-sequence så er man rustet til at give sig i kast med “Destination: void” og “Pandora-trilogien”. Eller man kan vælge nogle af Herberts romaner, der ligger udenfor de tre serier – men lad nu være med, som det første, at læse noget af det hack som er fundet i diverse skuffedarier og udgivet efter mandens død. Der er vitterligt INTET at komme efter!

Men måske kan man også tage en “genvej” ved at læse:

Under Pressure: Frank Herbert, John Berkey: 9780345244949: Amazon.com: Books

– som faktisk er Herberts debut-roman, og som har nogle temaer der ligner de, der bliver præsenteret i “Destination: void”. Det er en “tight” lille fortælling om fire (!) besætningsmedlemmer på en atomubåd, der skal stjæle olie fra “rød blok”. Den roman er faktisk et lille tætpakket psykodrama-kammerspil, der indeholder næsten alle de temaer, som Herbert senere folder ud i såvel “Dune”, “ConSentiency” og “Pandora”-universerne.

Og så vil jeg iøvrigt gøre opmærksom på, at “axolotl-tanks” (og her tænkes ikke på akvarier til salamandere) optræder i såvel “Dune” som “Destination: void”. Det kan man så tænke over 🙂

Comments

  1. Janus

    Åh ja, generel enighed her. Og Under Pressure føles som en meget mere tilgængelig udgave af Destination: Void, men stadig med noget af det samme punch.

    Noget, jeg glemte at skrive om D:V – det er klassisk “kold” science fiction. Folk har ikke så meget følelser, som de har reaktioner – som de så til gengæld kan betragte udefra og filosofere over. Og hvis det, man godt kunne lide ved Dune, var folks næsten fraktale tankemønstre i deres forsøg på at gennemskue både sig selv og fjendens planer, så er D:V klart stedet at gå videre. For en meget stor del af dem foregår også i folks hovedet, hvor de kigger på hinanden og afvejer hverandres forskellige viden, og hvad det mon kunne betyde 🙂

  2. Jens Poder

    Hej Henning

    Jeg synes nok, at jeg var stødt på Axolotl tankene før, da jeg læste Void 🙂

    Superfedt med denne her indførsel i Everything Herbert.

    De er fede de her gamle forsider. Ren og ufortrøden over the top scifi 🙂

    1. Henning

      Hej Jens

      takker skyldigst 🙂

      Jeg har en teori om (spoiler-alert), at “the axolotl-tanks” (med konnotationen til, at visse salamander-arter kan regenerere lemmer), faktisk udspringer af af den “healing-pod”, Lewis Orne bliver placeret i, efter hans mission på Sheleb (tag lige den, igen: “she” – “leb” … og sammenhold den med “Shelob”. Shelobs to year, year, year. Nej. “Lob” er afrikaans for edderkop -). Det drejer sig om Herberts “The Godmakers”, som er et fix-up af tre noveller.

      Forsider: – Paul Alexanders forsider til Herberts romaner er praaaaaagggtfulde. Prøv og tjek dem.

      Afslutningsagtigt: – Er man helt hardcore (as if), så skal man give sig i kast med Herberts “The White Plague”. Det er måske nok mere kategoriserbart som “tekno-thriller”, but who cares 🙂

      vi høres ved, hér og dér, hilsen Henning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.