Mission to Universe

Som knejt – dengang vi pløjede med håndkraft, og der ikke var noget internet – kom jeg i besiddelse af en af Gordon R. Dicksons Dorsai-bøger (Soldier, Ask Not, vil jeg tro). Den var del af en serie, men ikke FØRSTE del, og på forsiden blev den sammenlignet med Asimovs Stiftelsen.

Før internettet betød også før 24/7-reklamecyklussen, der har efterladt os med hård hud på den del af hjernen, der lader sig imponere, så det betød noget. At sammenligne med Stiftelsen var stort set at love, at “Denne bog vil bombe dine mentale forsvarsværker fra kredsløb og løbe stormløb på din fantasi!”

Desværre betød før internettet også, at det var svært at skaffe bibliografiske oplysninger og – mere vigtigt – de udenlandske bøger, man tørstede efter. Så gennem årene sluttede der sig flere Dorsai bøger til den første på hylden, men på mystisk vis aldrig den FØRSTE i serien. Og det, der skulle være en trilogi, var pludselig en “cycle”, hvilket hovedsageligt virkede som en måde at obfuskere, hvor mange der egentlig var, og hvilken rækkefølge de skulle læses i.

Så gennem årene blev Dorsai og Dickson omgærdet med sin helt egen mystik og en vis mængde ærefrygt. Samtidig med at bøgerne sank lidt ind i reolen – og jeg fik simpelthen aldrig taget hul på Dorsai.

Men forleden drejede The Wheel of Random Literature (også kendt som min kone, hvis hun hører ordene “Hvad skal jeg læse?”) og pegede på en Dickson-roman. Ikke en Dorsai, men i stedet Mission til Universe.

Spændende, tænkte jeg. Endelig får jeg taget hul på ærefrygten.

Måske burde jeg bare have ladet den leve, for Mission to Universe er i al fald ikke på højde med Stiftelsen.

Det er historien om Benjamin Shore, den klassiske Kompetente Mand, som beslutter, at politikere og andre ikke ved, hvad der er bedst, så han forfalsker præsidentens ordrer (med saks, papir og lim) og stjæler et phase ship for at udforske galaksen. For der er nu FIRE MILLIARDER mennesker på Jorden, så undergangen er selvsagt nær. Klodens nationer er på nippet til at sprække!
Så Shore gør sig tanker om sit ansvar og drager afsted med sit uvidende mandskab. Og bogen placerer sig et akavet sted mellem seriøse tanker om, hvad der kræves af mennesker, og “Jens Lyn møder fremmede racer og slår på tæven”. Altsammen krydret teknologi, der stort set kun har udviklet sig på ét område (rumskibsbyggeri) og et menneskesyn, der til tider bliver lidt foruroligende. Science fiction-genrens kærlighedsaffære med kapable mennesker, der gør DET RIGTIGE, tåler ikke altid et nærmere syn. Og den her kommer nok ikke til at tåle et gensyn.

Comments

  1. Simon Aakjær Johannesen

    Uh, en klassisk Kompetent Mand…
    Jeg bladrede i øvrigt rundt i Stiftelsen og emperiet i forgårs, jeg ledte efter et lækkert citat, og det er stadig en fin og cool bog.

    1. Post
      Author
      Janus

      Det er gået op for mig, at hele indholdet af Stiftelsen er sevet ud af min hukommelse. Tilbage står kun fornemmelsen af storhed og tanken, at den burde skrives med versaler hele vejen igennem (STIFTELSEN) – nåja, og så Asimovs forkærlighed for atomkraft 🙂

  2. Simon Aakjær Johannesen

    Man skal lige vende sig til, at alting i den er meget 50’er. Der var en voldsom Mad Men style over den. Alle ryger og kvinderne har ikke meget at sige. I den første bog, er der kun tre kvinder der siger noget. Og en af dem, siger faktisk kun “uh” (da Hoper Mallow fremviser et ATOMDREVET smykke, der projekterer lys omkring hende).

    1. Post
      Author
      Janus

      Bwahaha, vidunderligt. “Dette smykke viser, at du er min… og at du nu er infertil grundet stråling!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.