Opdateret haiku
Af uransagelige årsager står det klart i min erindring, at min latinlærer for mange år tilbage udtalte, at ægte klassikere måtte genfortælles af enhver generation. Han snakkede sandsynligvis om romerske og græske forfattere, men jeg venter stadig på, at nogen genudgiver Stig Vendelkærs science fiction i nye (ordentlige) oversættelser. Men grunden til, at den lige dukkede op i hukommelsen, var Hennings kommentar, hvor han citerer den danske oversættelse af et haiku. Som jeg kender i en helt anden oversættelse.
Og som jeg i 2013 lavede denne joke over:
Er det monstro en semiologisk haiku-joke?
4 kommentarer
De af Stig Vendelkærs, hvor Arne Herløv var oversætter var da ikke så svimle. Værre stod det sgidda til ovre hos Bent Irlov, hvis redaktionelle linie heller ikke helt var til at gennemskue. Til gengæld bidrog en hvis oversætter med et uerstatteligt begreb til det danske vokabularium: “vollovisme”. Især benytter danske politikere begrebet i retrograd grad 🙂
Iøvrigt er det mit indtryk, at dansk er så besværligt et sprog, at ikke engang de indfødte behersker det, mens de der kommer udefra fandenbjældemig skal kunne det til perfektion. Sådan! Og der er eksemplet med “springer” og “sprænger” lige i skabet: Planeten/Raketten/bomben sprang i luften, er – sammen med inkongruenser (han tog hans cykel) – noget som “vi korrekturlæsere” kan blive Homer Simpson over (dooooh!)
Ahaha, meget fornemt 🙂
Aprospos Vendelkær, så var jeg enormt fascineret af Månerejse lodtrækningen som knægt. Det havde været festligt at have et certifikat på en “rejse til månen (eller en anden rejse til max 5000 kr) hængende på vægen.
Det forlyder fra “uoplyst kilde”, at hvis du har en SV SF med ilagt “månerejse-kupon”, så er den penge værd. Der findes liebhavere for den slags ting. Gad egentlig vide, hvor langt væk man kunne komme for 5 store, på daværende tidspunkt. Højest Mallorca med kvartpension.