Det faldt aldrig i mit lod, at møde Palle, så det vil nok være på sin plads herefter at kalde ham Juul Holm – eller “Hr. Holm”, eller PJH. På den anden side havde hans “skriv” et så stort “impact” i mine “formative år”, at jeg sgu’ kalder ham Palle, alligevel. Det tror jeg heller ikke han ville have noget imod – det er ihvertfald ikke mit indtryk. Hans begavelser og akademiske kompetencer taget i betragtning.

Og netop det “akademiske” gav ham dels anledning til at skrive, hvad han skrev, men også til at rase lidt mod det “opgør”, der var mod “akademikere”, tilbage i ’80’erne. “Må vi i det hele taget være her?” som han spurgte. Og gad vide om den tendens ikke hang lidt sammen med den kinesiske “Kultur-Revolution” (fucking akademiker – skrid ud og fej noget gade og lær om folket! – agtig). Men Palle tog sig kritikken af akademikerens tilstedeværelse nær.

Anledningens årsag skyldtes (hehe!) en artikel i “Proxima”: “Det Konceptuelle Gennembrud …. “, begået af Stig W. Jørgensen, hvor d’herrer ikke er helt enige om definitionen på science fiction, eller hvordan man skal forholde sig til Erwin Neutszky-Wulff. Senere ender de dog med, at udnævne hinanden til science fiction kritikkens velklædte elegantier. Så de blev nok gode venner, alligevel.

Da jeg – i slut-halvfjerdserne – havde skovlet mig igennem alt hvad der var af science fiction, på dansk (og svensk!), begyndte jeg at læse OM science fiction. F.eks. Tage LaCours “Det Sidste Spørgsmål”. Endnu havde jeg ikke helt taget springet til at læse engelske tekster, udover hvad skolen forlangte. Men så var det, at jeg stødte på “Syzygy og den sorte stjerne – om temaer i science fiction”.

Det helt formidable ved den lille bog, eller hæfte, er at Palle héri laver en tematisk opdeling og oversigt over sciencefictionelle kategorier; Utopien, Rummet, Tiden, Det pseudo-menneskelige, Eskatologien – med underpunkter som “dystopi”, “eksokosmos” og “gestaltbevidsthed”. Og det var guf for en ubefæstet fan og nørd-in-spe.

For selvom Jannick Storm allerede havde forsøgt sig med den øvelse i “Den Elektriske Myre”, og selvom Arthur C. Clarke i “Tidssonde” også havde været inde på temaer (dog relationeret til videnskabsgrene), så var det første gang en sådan “akademisering” var bragt i anvendelse på dansk grund. Mit overblik er ikke stort nok til at afgøre hvorvidt John Clute, Darko Suvin eller Frederik Pohl havde været inde på lignende, tidligere, anderswo. Og det skal da også sige, at “Syzygy” er “bedaget”, al den stund at “New Weird”, “Steam-Punk”, “Transhumanisme” eller “Cyberpunk” ikke behandles. Af gode grunde – vi skriver 1975 (og i virkeligheden 1974, hvor Palle skrev den … også dengang tog ting tid).

I “Faseskift”, som er en antologi/lærebog/novelle-samling, henvendt til gymnasier og HF, beholder Palle sin kategorisering og opdeling og underpunkter, men eksemplificerer den/dem yderligere, ved hjælp af udvalgte noveller (og så er der vist også nogle arbejdsspørgsmål til den slags gruppearbejde som sidenhen er blevet så satans populært, at ethvert kursus i skilt sovs er befængt med den). Som novellesamling holder “Faseskift” 100% – og det er Palle der har valgt de eksemplificerende noveller, so what’s not to like?

SYGE GUDER -ÆDLE VILDE! Under denne overskrift præsenterer Palle, i samlingen “Virkelige Eventyr”, danske læsere for Philip Jose Farmer (PJF – ikke PFH!). Herunder “yours truly”. Og det var, sandt for dyden, et “faseskift” idet jeg indså nødvendigheden af at kunne læse engelsk, så jeg kunne læse Farmer, så jeg kunne læse Blake, så jeg kunne læse …. – MERE science fiction! (okayokay, Jannick Storm havde præsenteret Farmer i “Den Elektriske Myre” – men langt fra med samme pondus, og kun ifht “sailOn, Sail On”)

At undertegnede “geni” hér, så mente at man måske ikke lige skulle gå til stålet, men lære at læse engelsk gennem “lettere øvelser”, foranledigede til indkøbet af hele “John Carter på Mars”-balladen, det er så hvad det er. Pænt fjollet, med andre ord, men jeg lærte faktisk noget – og SÅ gik jeg ombord i Farmer. Og det er Palles skyld! Thi efter hele World Of Tiers-serien var jeg sådan set “flydende engelsk” i en alder af 19 år (og det lyder tåbeligt, men tænk lige på, at disse hændelser tildrager sig 1979).

Palle var også “world-builder”. Af hans notater og essays, ikke mindst i ovennævnte “Den Virkelige Tåre ….” , kan man orientere sig om, hvordan han skabte planeten “Nakorza”. Beklageligvis findes der vist – andre må rette mig – kun et par noveller om denne ret særprægede og dog genkendelige planet og dens historie.

I sin hemmelige identitet som Bernhard Ribbeck indgik Palle et kunstnerisk partnerskab med Frank Tomozy. Og jeg kan da varmt anbefale, at man googler det, og danner sig sin egen mening om dette amalgam af opdagelsesrejse-pastiche-cum-Ripley’s Believe Or Not. Og måske spørge sig selv om det er noget Palle – undskyld “Bernhard” – har haft med hjem fra Nakorza. For selvom Palle er afgået ved døden, så kan det sådan set sagtens være at Bernhard Ribbeck lever i bedste velgående!

Altså: – ingen skal vel skrive lissom Palle. For vi har (jo) hans tekster – ihvertfald de udgivne (resten må andre finde ud af). Og hans indflydelse på dansk genre-litteratur er ikke til at komme udenom, for selvom man kan mene noget om, at Jannick Storm og Dan Turell var der først, så var Palle der bedst! Hans akademiske afsæt er holdbart – Storms og Turells virker sært gammeldags, for nutidige læsere. Lad os da derfor tale om den dér hersens “arv”.

For det første er der selvfølgelig den indflydelse som Palle har haft på min læsning, min forståelse og mit perspektiv på science fiction (mig, mig, mig – men sikkert, forhåbentligt, også mange andre). Mere relevant – i den store sammenhæng – er det måske, at skrivekugler som Niels Dalgaard og Stig W. Jørgensen nu har stafetten (og mon nok ikke også under indflydelse, hm? hva? nå?). En stafet der heldigvis ikke kommer til udtryk i emulering, eller bedøvet overbygning af Palles akademiske gen-pulje, men i en fortsættelse af den “urmasse”, der vel startede dér, i første halvdel af 70’erne.

Med andre ord: – når der ikke er mere Palle at finde, kast dig frådende over Stig og Niels. De ved også – OGSÅ – hvad de snakker de om. Arven er forvaltet. På formidabel vis. Palle ville have elsket det – det gjorde han vel allerede før han tog videre.

Og det var så min forsinkede nekrolog over dansk science fiction’s doyen.

Palle! Vi ses på Nakorza 🙂