Sandmanum errare est
Den her scene var fjoget for 30 år siden, men i Netflix-serien The sandman bliver den bygget op til en monumental tvekamp mellem Morpheus og Lucifer selv — indtil de står og snakker af hinanden. I fem minutter.
Come on, skal I ikke engang kaste nogle terninger? Det er så dødt TV.
Ikke bare det, hele scenen er trukket ud og udbygget for dramatisk effekt i forhold til forlægget, så den grundlæggende idé fremstår endnu mere plat.
Det er lidt synd i en ellers velfungerende serie.
Det var bogstaveligt talt eneste punkt i de første fem afsnit af TV-serien, hvor hele det Haverholmske anmelderkorps blev revet ud af illusionen, kiggede på hinanden, og begyndte at småsnakke mens farcen spillede ud.
Og ja, jeg skrev i går, at alverdens stormagter skulle sætte sig ned og snakke deres konflikter ud, men sgu da ikke som et præpubertært freestyle Magic the Gathering-spil…
Gwendoline Christie er forøvrigt udmærket som Lucifer. Det er bare ærgerligt, hun får sådan noget juks at arbejde med.
Tidligere postet på Mastodon
1 kommentar
[…] er stadig momenter, der kunne have brug for mere konceptudvikling (se Sandmanum errare est — spoilers), og Gaiman kan ikke styre sin indre Gaiman, men binder fine sløjfer på de mindste […]