“Gods are made; not born!” – The Abbod of Hamel

Overskriften er naturligvis en parafrasering af/over/ på Norbert Wieners “Gud&Golem A/S”, om kybernetik – Wiener er (jo) kybernetikens “Fader” – bortset fra, at der har været tidligere “kybernetes” = “styrmænd”. Det er det det betyder! Så altså: – læren om styring af/i komplekse systemer. Ikke meget nyt, dér. Og også Frank Herbert var optaget af “cybernetics”, der i større eller mindre grad indgår som komponent, understrøm, tema i en (Guds) velsignelse af hans noveller og romaner.

I lang tid har jeg været overbevist om, at Herberts projekt var at definere bevidsthed – at komme til en forståelse af “bevidsthedens problem”. Det står f.eks. ret markant som tema i:

I hvilken roman udfordringen er, at konstruere en “Kunstig Bevidsthed”, og ikke blot en “AI”. Og mødet med den “fremmede bevidsthed” kommer også til udtryk i en lang række af mandens øvrige produktion. Fra de ret mærkværdige “PanSpechis” i McKies Univers (The Consentiency), henover gestaltbevidstheden i “The Green Brain” ( medmindre der i det tilfælde er tale om en “composite” bevidsthed, lidt lissom i “Hellstrom’s Hive”), til – naturligvis – “Dune” og det “bevidstheds-skabende” drug “melange”, krydderiet der dufter af kanel (“mélange” er fransk for “kemisk blanding” – jeg troede det betød “kanel”).

Og så blev jeg nok også lidt forledt af bagside-bøvserne på Ballantines udgivelser af Frank Herberts udgivelser: “Herbert does not only carry events forward – he deals with the consequences of events!” (frit efter hukommelsen – min, ikke Ballantines – eller Herberts).

Og man kan sige det sådan, at jeg (i 40 år, hvad gi’r De, Fru Heilbunth?) har læst Herbert (igen&igen) med tematikken “bevidsthed” helt oppe i forståelsesapparatets frontlap. Men! “Fiery the Angels fell; burning with the Flames of Orc”, da det – sådan cirka i forgårs – gik op for mig, at Herberts “projekt” er et aldeles andet. Men der skal vi lige gå en omvej (kommer straks tilbage).

I Danmark, i Europa – i det hele taget i “Den Gamle Verden” – har “vi” gennemgående, og i store træk, kørt med en samfunds-perspektivering der kunne hedde “Kirke, Kongehus, Kultur” (næsten: “kinder, kirsche, küche”). Og skulle man være i tvivl om det arguments holdbarhed, så se lige den hér “plan-tegning”:

Kirken, Kongehuset, Kulturen og Kapitalen. (K)ærtehalm! – Og så mangler vi selvfølgelig “Kongressen”. Men se, den har jo også inddelt sig selv i en tre-fod, der hedder Den Lovgivende, Den Udadreagerende og Den Dømmende magt.

Og hvad siger så ikke Herbert om “tre-fødder” i statsmagtskonstruktioner? Jep! At det er den mest ustabile, samt at hvis vognstyreren er “religion” (“a religious man”), så vælter konstruktionen.

Henne i USA har de jo så en anden tre-fod, der hedder Senat, Kongres, Præsident. Samt en røvfuld af religiøse menigheder! Sekter! Trosretninger! Semi- og pseudo-åndelige fraktioner og foreninger (YNI), der alle blot er underlagt straffelovens paragraffer, men ikke koblet til stats-apparatet. Tro hvad du vil, gør hvad du vil, the land of the free, and in cash we trust.

Og kan vi måske så komme tilbage? Hvad er meningen med disse forstyrrelser, hele tiden? Kan vi få noget ro? Nå!!

Så altså blev jeg, forleden, indkaldt til et præliminært møde med min helt personlige Agent Smith, der mener at stå for styret i min frontal-laps styrings-center:

Og lige den medarbejderudviklingssamtale (den enes MUS er den andens rotte!), gav mig anledning til at re-positionere mit indtryk af Herberts “projekt”. Skal vi tage det fra en ende af? Ahr! Kom nu! Vær lidt frisk!

“Dragon In The Sea” (Twentyfirst century sub): – Det går op for Ramsey (BuPsych-agent), at når besætningen på The Fenian Ram skvulper rundt på dybt vand (!), tiltræder de en tilstand af “det fælles tedje” (ikke mindst på baggrund af, eller måske ovenikøbet “antændt” af, kaptajnens “sermons”). De bliver – helt til havs og ude hvor man ikke kan bunde – en gestalt-gud i dybet. En symbiont-Gud … konge&fædreland! De bliver til Leviathan! Tiamat!

“The Green Brain”: – Matto Grossos plante- og insekt-liv responderer på det økologiske pres, som menneskets ekspropriering afstedkommer, med et biologisk feedback, der essentielt er en Jungle-Gud (jvnf. Farmers “Father”, i “novellesamlingen “Strange Relations”). Og denne bio-øko-gud sætter en ny dagsorden!

“The Eyes Of Heisenberg”: – Forældrene til det foster, der bliver genmodificeret, ønsker sig primært et barn. The Cyborgs ønsker sig en “frelser”. The Optimen ønsker sig en “Optiman”. Fostret viser sig at være en gud, der kan opstyrte den 80.000-årige “samfunds-orden”.!

“The Heaven Makers”: – Elverfolk fra rummet ernærer deres skrantende følelsesliv ved at pine Jordens befolkning. Da én af “elverne” gør en jordisk kvinde gravid, har de sammen skabt et individ der er en – … ka man se mønstret? Vi fortsætter:

“The Santaroga Barrier”: – Gilbert Dasein (kend din Heidegger og tjek van Vogts “Null-A”) finder ud af at “Jaspers” (en art svamp) skaber en gudelignende entitet/gestalt/symbiose mellem borgerne i den eponyme by. (LSD by decree!)

“Soul Catcher”: – Brumlebi-totemet og Ravne-totemet besætter Katchuk og gør ham til en guddommelig hævner. Blodoffer nødvendig. Abraham og Isak! Flot!

“The Godmakers”: – Gennem lige dele arbejdsrelaterede udfordringer som diverse tests og manipulationer, når Lewis Orne, blandt andet ved at dø (Jesu Kristi Død Og Opstandelse), frem til at blive en gud (Og der skal jeg huske, at nævne at Niels Dalgaard i sit essay om Frank Herbert, i Proxima, way-back da “Klit” blev udgivet på dansk, nævnte at det var somom Frank Herbert satte lighedstegn mellem det at være menneske og så at manipulere andre (mennesker)).

“Hellstroms Hive”: – Læs lortet, ikk’sandt? Men i korthed (og jvnf. “The Green Brain”), har Dr. Hellstrom skabt en Hive-Mind, der er “sin egen” og til hver en tid kan baske resten af Jorden ud af såvel eksistens som kurs (NB: – der er ekkoer af “The Santoroga Barrier”s Jaspers Factory)

“Whipping Star”: – Jaja! Under alle omstændigheder: – Calebanerne er guder.

“The Dosadi Experiment”: – Jorj X MicKie og Keila Jedrik bliver til en ekstradimensional (-nel… nal – hm) Gud, efter at ha gået grueligt meget igennem. Til overflod er der en “God-Wall” – som McKie, kva Fanny Mae fra “WS”, kommer igennem så han kan møde sin Jomfru Ma… – sin Keila Jedrik – sin KJ … – sin J K – ja, det ka I selv tænke over …. )

“Dune”: – Helt kort: “For he IS the Kwisatz Haderach”. Altså er Muad’ dib blevet en gud!

“The White Plague”: – John Roe O’Neill skaber en spritny organisme. Han er blevet en gud – eller ihvertfald kan han The God Game! Mindre betyder det – omend det er det der det spændende ved romanen – hvordan han går kanossa og pønitense i resten af narrativet.

Og så er der selvfølgelig hele “Pandora”-suiten, begyndende med “Destination: void”.

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg er ret begejstret for “destination:void”. Jeg læste også fortsættelsen “The Jesus Incident”; jeg tvang mig selv igennem “The Lazarus Effect”. Og jeg måtte give fortabt, cirka en 1/3 inde i “The Ascension Factor” (lidt lissom jeg fik læst mig igennem hele Rama-sekvensen, hvor der gik mere og mere (kedsommelig) Gentry Lee i den. Og i nærværende tilfælde, og selvom jeg godt ka li Bill Ransoms “tekstmasse”, så blev det mere og mere Ransom og mindre og mindre Herbert – “ransom”=”løsepenge”? Nå, det skal man nok ikke lægge det store i).

Godt! “Destination:void”! En ret en kort roman. Fyldt til bristepunktet med SF-temaer, og – ikke mindst – fyldt med Herberts yndlingstemaer. Her er diskussionen om computere, kunstig intelligens, manipulation, kybernetik, kloner, stjernerejser, lukkede miljøer (hej Brian Aldiss-Non-Stop), sex, drugs and rock’n’roll. Men – prrrrrhhhh – lige i denne sammenhæng er det nok at sige, at det som besætningen “against all odds” frembringer/konstruerer ombord på rumskibet The Earthling, ikke så meget er en kunstig bevidsthed ( – gå nu ad helvede til med det der evindelige om AI – skrid!) – kunstig bevidsthed, altså, men derimod skabelsen af en (kunstig) Gud!

Nu hersker der vel ingen tvivl om at “Gods are made”. Jeg mener: – hvis alle de der entiteter skulle fise rundt oppe i himlen, eller under jorden, eller ude i havet, så ville det næppe være muligt så meget som at fyre en nytårsraket af, grave et hul i haven eller snorkle en tur i lillebælt. Hele firmamentet ville kløjs i pseudo-, semi-, demi-, nano-urger. Så selvfølgelig er guder “skabt”/”made” i fantasiens uudtømmelige smedje!

Det springende punkt, i det foreliggende tilfælde, er mere at Herbert åbenbart kredser omkring temaet. At det næsten er som om han ønsker sig en gud – en Gud. Og findes en sådan ikke – jammen, så lad os skabe én! Og samtidig frygter han den – men det er måske en del af spillet? “Thi jeg er hævnens og hærskarernes Gud!” Hvilken hævn? Hvilken skare? What have we done to deserve this?

Nåja! Men i al korthed, altså. Jeg troede, at Herberts projekt var en afsøgning af begrebet “bevidsthed”. Og det er spændende, og det vil jeg blive ved med at afsøge.

Men jeg må, med beklagelse, indse at hans projekt drejer sig om en undersøgelse af “Gud”. Og for så vidt som jeg finder “emnet” og/eller “termen” interessant, så føles det alligevel som et “nådefald”, at jeg har taget fejl i så mange år.

Hvis jeg har 😀