Ånden der parerer

Ånden der parerer

Der har altid været en lille afkrog af mit hjerte reserveret til Fantomet. Jeg mistænker, at det er, fordi han bare havde nogle federe catchphrases end andre helte i min ungdom; “Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er…” – “Med store kræfter følger stort ansvar.” – “Hulk smadre” – alle disse blegner ved siden af klassikere som “Når Fantomet bevæger sig, står lynet stille”, “Fantomet har ti tigres styrke” og “Når Fantomet taler, tier junglen”. En ækvivalent til sidstnævnte kunne være rar at have som bibliotekar.

Det er ikke en særligt aktiv afkrog, for det er sjældent, jeg havner i en situation, hvor jeg rent faktisk læser Fantomet. Men det gør de rent faktisk stadig rundtomkring i verden. i Australien er seriebladet udkommet siden 1948, og lige efter dem følger broderlandet – Sverige har nemlig udgivet Fantomen siden 1950.

Hvorfor denne pludselig nostalgi?

Fordi jeg faldt over dette link: His Totem is the Phantom.

Fra Australien fandt Fantomet vej til Papua Ny Guinea og derfra til det, der lægger folk på sinde: overlevelse. Og, som linket siger, hvis man skal i krig, hvem vil man så hellere have på sin side end mr. “Hård mod de hårde”? Så Fantomet lever ikke blot videre i tegneserierne, men også på folks skjolde:

Foto af Mark Eby

BONUS: Supersnak om Fantomet

4
Rejsens tid Til at stole på!!

4 kommentarer

Jeg nævnte det også ovre på bonussen “Supersnak”, men en god historie kan godt genfortælles. Det er værre med gamle vittigheder 🙂

Men altså: – i “Duften af guava” fortæller Gabriel Garcia Marquez, at der i et latinamerikansk diktatur blev udstedt forbud mod tegneserier. Undtagen “The Phantom”. Hvorfor vides ej! Og måske var det også i samme land, under samme diktator, at det blev forkyndt, at alle sorte hunde skulle skydes, samt gadelygternes lys dæmpes med rødt klæde.

Iøvrigt vil jeg da, nu vi alligevel er her, på det kraftigste anbefale Marquez2 “Patriarkens Efterår”, omend man nok skal være indstillet på – hm – en “hvis udfordring”.

Hvis man allerede påkalder sig en enmands-kolonihær, skader det vel ikke at få lidt moralsk opbagning af the Federation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.