I ulvens tegn — WolfCop (2014)

I ulvens tegn — WolfCop (2014)

Med et navn som Lou Garou, burde det ikke overraske, at vores hovedperson bliver til en varulv, men han er fra starten så fordrukken og selvhadsk, at det alligevel er en udfordring at løse sammensværgelsen, der førte til hans forvandling.

WolfCop omtales som en “superheltefilm”, men den går lystigt på rov i både horror-, action- og komediegenrerne, og blander dem såmænd underholdende. Alligevel synes ingen bag produktionen at have spurgt sig selv, om det var en god idé, at skildre Lous alkoholisme som hans ekstra “superkraft” — eller i det hele taget etikken i at forherlige en strømer, der flår arme og ansigter af forbrydere…

🌗 — for velproducerede effekter, og et manus, der glider let og elegant. Men blandingen af strømer og varulv mister charmen, jo nærmere man tænker over den.

TMDB | Rotten Tomatoes

I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.

Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.

Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!

3
The Blackcoat’s Daughter (2017) I ulvens tegn — The Curse of the Were-Rabbit (2005)

3 kommentarer

Jeg tror ikke, det er en film, der lægger op til, at man tænker nærmere over noget som helst 🙂

Skriv et svar til Janus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.