Raised by Ben Frost
For noget tid siden kastede vi os over Raised by Wolves, efter Allans anbefaling. Science fiction med Ridley Scott i kulisserne og en dansker i hovedrollen, det er da lidt spændende.
Og ja, det er den. En af de få serier, hvor stort set hvert afsnit fik mig til at sidde tilbage med en vis wow-følelse (men dog ikke det sidste afsnit, som mere generere et irriteret suk, for nu at være ærlig). Der er androider (med mælk i, for Ridley var som sagt i kulissen), der er religionskrig, og der er en historie, der bliver ved med at folde sig ud. Helt klart en serie, der kan anbefales.
Og så er der indledningen, der blandede religiøs ikonografi og sovjetpropaganda-stil med en musik, som både svagt irriterede og alligevel blev ved med at dukke op i min hjerne på sære tidspunkter. Så forleden endte jeg endelig med at slå den op for at høre hele nummeret – og det viste sig, at det var Ben Frost, som stod bag. Ben Frost, som jeg første gang stiftede bekendtskab med, da jeg opdagede, at han havde lavet musikken til Hvepsefabrikken-operaen.
Yay for Ben Frost.
Ingen kommentarer