Jeg kan egentlig meget godt li’ “The Running Man” med Arnold Musclor, men den har ikke meget at gøre med “Richard Bachman”‘s “The Running Man”, at gøre. Romanen minder egentlig mere om Robert Sheckleys “The Tenth Victim”. Og der har jeg det sådan med King, at “inspirationskilderne” til tider skinner lige lovligt meget igennem. “Thinner” er en anden version af Bradburys “Skeleton”; “The Jaunt” er snuppet fra Besters “The Stars’ My Destination/Tiger, Tiger [burning bright ind the jungle of the night]”, og “The Stand” er et eller andet amalgam af “Pilgrim’s Progress”, “Lord Of The Rings” og “The Divine Comedy” (uden at have held med nogen af delene). Og den tv-serie er også forfærdelig.

Den værste King-filmatisering (til trods for at det litterære forlæg heller ikke er for godt) må dog, trods al,t være “The Langoliers”. Og forlægget for den er (underligt nok) Lord Dunsanys “The Hoard of the Gibbelins” (men det kan man nu ikke mærke!) – muligvis med skyldig henvisning til Ghibelinere, også kendt som Guelfere (dem der havde grunker nok til at bestikke paven til at udtale, at de var de rette til at besidde formuerne). Så vil jeg hellere se “Millenium”, med forlæg i Varleys “Air Raid”.

Mit personlige indtryk er, at de bedste filmatiseringer af King er kommet udaf de knap så horror-fikserede romaner (omend jeg holder meget af Kubricks “The Shining”), som fraksæmpel “The Shawshank Redemption” eller “Dolores Claiborne”.

Og iøvrigt: – tak for en times tid i muntert selskab. Kh Henning