Frygtelige Filmatiseringer: Stephen King

Frygtelige Filmatiseringer: Stephen King

Denne gang kaster vi os frygtløst ud i nogen af de aller aller værste Stephen King filmatiseringer vi kunne komme i tanke om. Frygtløst fordi de langt hen ad vejen ikke på nogen måde er uhyggelige. Men de er sjove at diskutere! Lyt med når Anna og Janus dissekerer et udvalg af The King of Horror’s ubegribeligt mange filmatiserede værker.

Download her, eller abonnér på podcastens RSS-feed!

De løse links

https://www.youtube.com/watch?v=eSKX2rtEYH4&list=PLwUCmrmjB8JLJ4meUg2t4D3hpO2E5uMpU

Credits

Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.

Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.

Værterne er Janus Andersen, Anna Sejersen Riis og Allan Haverholm.

Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @superkultur.

3
Episode 143 – Sommerskole 2021 – Piraat og Ducktales-Pirates-AC4 Episode 142 – Sommerskole 2021 – Albani 1859 og Laser og Pjalter

3 kommentarer

Jeg kan egentlig meget godt li’ “The Running Man” med Arnold Musclor, men den har ikke meget at gøre med “Richard Bachman”‘s “The Running Man”, at gøre. Romanen minder egentlig mere om Robert Sheckleys “The Tenth Victim”. Og der har jeg det sådan med King, at “inspirationskilderne” til tider skinner lige lovligt meget igennem. “Thinner” er en anden version af Bradburys “Skeleton”; “The Jaunt” er snuppet fra Besters “The Stars’ My Destination/Tiger, Tiger [burning bright ind the jungle of the night]”, og “The Stand” er et eller andet amalgam af “Pilgrim’s Progress”, “Lord Of The Rings” og “The Divine Comedy” (uden at have held med nogen af delene). Og den tv-serie er også forfærdelig.

Den værste King-filmatisering (til trods for at det litterære forlæg heller ikke er for godt) må dog, trods al,t være “The Langoliers”. Og forlægget for den er (underligt nok) Lord Dunsanys “The Hoard of the Gibbelins” (men det kan man nu ikke mærke!) – muligvis med skyldig henvisning til Ghibelinere, også kendt som Guelfere (dem der havde grunker nok til at bestikke paven til at udtale, at de var de rette til at besidde formuerne). Så vil jeg hellere se “Millenium”, med forlæg i Varleys “Air Raid”.

Mit personlige indtryk er, at de bedste filmatiseringer af King er kommet udaf de knap så horror-fikserede romaner (omend jeg holder meget af Kubricks “The Shining”), som fraksæmpel “The Shawshank Redemption” eller “Dolores Claiborne”.

Og iøvrigt: – tak for en times tid i muntert selskab. Kh Henning

Jeg har kun to kommentarer til seneste afsnit af Superkultur-podcasten:

1) En forfatters dæknavn hedder et PSEUDONYM, ikke et SYNONYM. Det ved Janus godt, og han ved at jeg ved at han ved det… men det skal ikke afholde mig fra at udpege hans fortalelse i dette offentlige rum 🙂

2) Lawnmower man. Dybt suk! Jeg var nødt til at skrive et blogindlæg for at få tømt min hjerne for frugtesløse teorier om den film: https://superkultur.dk/2021/07/15/lawnmower-man-som-patatekst/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.