M3gan (2022)
Efter lille Cady mister sine forældre i en bilulykke, flytter hun ind hos sin moster Gemma, som er udvikler af high tech-legetøj. Fremfor at påtage sig forældrerollen overfor Cady bikser hun robotdukken M3gan sammen som surrogatven.
Jeg ved ikke, hvem der havde brug for endnu en “AI er ondt”-film, særligt ikke en som tager absolut nul kritisk stilling til fænomenet. Underholdende er den da, og velspillet — men ret hul under overfladen.
Ud fra beskrivelser af M3gan kunne man forvente et mix af Annabelle og Chucky fra Child’s play, evt med en tone af Ex machina eller I, robot. Resultatet er i sidste ende mere i dur med Pinocchio-motivet og mangaen Astroboy, udsat for The good son — men kun med de allermest overfladiske temaer som knytter sig til disse forbilleder.
Niveauet for filmens vid er lagt når M3gan synger “I am titanium” med uncanny valley-vocoder. En vits som rækker til et “tø-hø” før man glemmer den igen.
5/10★
Ingen kommentarer