Det generelle – og sikkert stærkt fordomsfulde – indtryk, jeg har af de bedre japanske film er, at de ofte spiller på en uudsagt kerne/understrøm/indforståethed, på en helt anden måde end selv de bedste “vestlige” films.
Og hermed har jeg konstitueret så mange “indforståetheder”, at jeg har malet mig op i et hjørne, bedre end nogen selvforanstaltet gabestok – og kastningen af de rådne tomater kan begynde. For hvad fanden mener jeg med “bedre”, “indforstået” og “vestlig”??? Og hvad fanden ved jeg i det hele taget om Japan og japansk filmkunst? “To a first approximation: – nil! null! nada!” – Og det trods for ar jeg har set en røvfuld japanske film: – fra tonsvis af gummidyr i de gamle kaiju-film, henover diverse anime, på lngs ad Kurosawa samt noget nyere “hejs”. Herunder “Hana-bi”.

For det netop “Hana-bi”, jeg kom til at tænke på ved læsning af nærværende anmeldelse, idet slutscenen i “Hana-bi” altid har undret mig. Hvem er pigen med dragen?
Slutsekvensen lige inden “vi” paner udover havet og hører de ominøse skud, løber pigen rundt og rundt på stranden, med en noget invalideret papirdrage i snor.
Det er selvfølgeligt ikke utænkeligt, at jeg er dummere end snot, men to spor kører simultant i mine forsøg på at forstå dette. Er det den unge udgave af hovedpersonens kræftsyge kone? Eller er det det barn parret aldrig fik?

Om det har noget med “Premonition” at gøre? Ander det ikke 🙂