Viy (1967)
Den drikfældige filosofisnude Khoma tvinges til at våge over en afdød, ung kvinde i tre nætter. Men dels havde han mere end en finger med i hendes død, dels var hun en heks, som nu sætter alle kræfter ind på at hævne sig.
Historien kan være lidt sej at tygge sig igennem trods kun 75 minutters spilletid, og Sovjet-censurens tunge næve gør ikke de religiøse motiver klarere — men sjælemesse-scenerne er et fyrværkeri af overdådige, praktiske effekter. Lur mig om ikke Sam Raimi har skelet til Viy mens han lavede sine Evil Dead-film!
6/10★
7 kommentarer
Oprindeligt fik jeg det indtryk af referatt-cum-anmeldelsen af “Viy”, at der nok var tale om en “eventyr-film” med en såkaldt “vodjanoy”. Det kan stadig være tilfældet, men belært af nogle rap over gulerødderne ved ikke at være opmærksom på årstal, tjekkede jeg lige igen. Og der kommer det sådan set lidt bag på mig, at der ligefrem er tale om en slags “horror-movie”.
Nu er det (trods alt) ikke sådan, at serviet-unionen var ubekendt med fantasy- eller science fiction-film. Der er da både “Ruslan og Lludmilla” samt “Sadko”, i den ene kategori, og “Aelita”, “Vejen til stjernerne” og “Solaris” i den anden – bare som eksempler. Men egentlig sovjetisk “skræk&rædsel”-film er gledet under min radar (hvilket så også sikkert hænger sammen med, at genren ikke rigtigt interesserer mig – medmindre vi taler om Berni Wrightson eller H.R. Giger).
På nogenlunde sikker grund – i forhold til årstal (hej Allan), genre og narrativ – konstaterer jeg så, nu, at den film er baseret på en historie af Gogol. Og så er vi ved at være hjemme, for på flere måder kan Gogol godt betragtes som en russisk pendant til Alfred Jarry – f.eks med den fantastiske historie om “Næsen”, som måske – måske ikke – også har ligget lige over vandspejlet, da Per Højholt skrev sin “Auricula”.
Hvad ved jeg? 🙁
Du har ret, Henning, “Viy” er kategoriseret som horror eller gyserfilm. Som det fremgår af min kortanmeldelse, er folklore- eller eventyrstrømningen dog stærkest, når man ser den med nutidige øjne. Vist er der skrækelementer i folklore bredt, og i “Viy” specifikt, men filmen virker lidt tam for genren. Det er måske bare mig, som del af MTV-generationen eller whatever, der finder den langsom i optrækket og ikke overvældende uhyggelig.
Uanset filmens alder og maner er det altid sjovt at finde ikke-vestlige film i de spekulative genrer. Af dem du nævner har jeg kun set “Solaris”, men jeg har den japanske spøgelsesfilm “Kwaidan” liggende i bunken som skal ses. Dine øvrige bud er røget i samme kø!
Apropos sovjetiske gyserfilm, så dukkede der lige et nyt afsnit op af podcasten Scary Thoughts: “Soviet Horror with Alexander Herbert” http://scarythoughts.org/scary-thoughts-111-soviet-horror-with-alexander-herbert — jeg har ikke fået lyttet til det endnu, men værterne var ofte interessante vinkler på emnerne.
Jeg skal helt afgjort ha’ hørt Alexander “scary” Herbert, så tak for den. Til gengæld var der lige en indsigtsfuld indsigtsfuldhed (gider jeg lige … 🙂 ), jeg glemte at få med:
Den i egen selvforståelse perfekte stat kan godt acceptere Fantasy, for det bygger jo (som du nævner) på folklore og dermed på den kulturelle grundfæstning af den folkelige identitet. Og Sci-fi, fordi det udsiger noget om hvilken strålende fremtid “vi” går imøde (medmindre den “degenerer” til samtidskritik – men snak med Lem, Strugatskij og Nesvadba om det). Men “horror”/”skræk&rædsel” centrerer sig om ting, forhold og i sidste ende “entiteter”, som hverken individet, gruppen eller den perfekte stat har nogen magt over, hvorfor det ikke lige ligger til højrebenet, at en magtfuldkommen stats censur vilde kunde acceptere dette i forbindelse med en public service-funktion. Men lad os høre hvad Alexander har at sige.
Tak for svaret – over&out (“The truth is out there” 🙂
Men dog det er her i kommentarsporet, vi får den fuldeste indsigt! 😄
Jeg tror, USSR havde det sværere med fantasy og folklore end du beskriver her — i al fald for så vidt de kunne tangere religiøse forestillinger, der som bekendt er opium for folket. Det er nok derfor, Gogols historie er blevet så tam i filmatiseringen af “Viy”, eftersom Khoma og hans medstuderende på den ene side skoles på et kloster og derfor repræsenterer kirkens blålys og udbytning, mens heksen og hendes armé af bussemænd er protoreligiøse repræsentanter for folketroen. Hvem ved, måske de endda er det undertrykte proletariat i bibelsk sammenhæng!
Men selvfølgelig er der både populistiske og nationalistiske træk i sovjetstyret, som har fundet det opportunt at bruge eventyr som en form der kunne skabe billedet af folkesjæl og glorificeret nationalånd. Sovjetisk horror kunne jeg dog sagtens forestille mig, men det er værd at bide mærke i, at “Viy” er den første (og så vidt jeg ved eneste) som eksporteredes til vesten. Muligvis fordi den inderste skræk, det sovjetiske filmkommissariat kunne forestille sig eller sanktionere, netop var vestens fordærv og dekadence. Jeg forestiller mig at der er produceret rigtig mange gyserfilm i Sovjetunionen, som dybest set var skræmmepropaganda om kapitalismens farer…
På den ene side gad jeg godt bare forsøge at se sådan en, hvis de er mere end produkter af mit gætværk, og på den anden side frygter jeg at de netop ville være papudskårne, politiske beskeder, som ikke holder niveau med f eks “Viy”.
I forsøget på at optimere min indsigtsfulde indsigtsfuld(kommen)hed, er jeg i skrivende stund i “fuld sving” med at høre Alexander – og det kan anbefales. Iøvrigt – har jeg fået indsigt i – er “Viy” at finde på Youtube (den ser, når jeg har hørt Alexander).
Mht. “kaptalismens farer” i sovjetisk film-sammenhæng: – can I return to you on that?
Jeg har selv været ude og søge på emnet, og faldt over denne korte oversigt: https://jordanrussiacenter.org/news/no-horror-in-the-soviet-union/
“USSR cinema was called upon to express not only specific ideas, but also particular moods deemed ideologically appropriate for the Soviet viewer. The plucky optimism of comedies and the somber triumph of war movies had their utility for presenting a particular mindset to which the Soviet citizen could aspire; the indulgent despondency of horror did not.”
Med andre ord: – en hvis overensstemmelse med, hvad Alexander siger (og jeg må se om jeg har mod på, at opspore hans afhandling) og hvad jeg om ikke skrev, så ihvertfald mente. Men jeg skal lige ha’ læst (om) Nikulin. Så ikke noget dér – eller rettere: vi er ved at spore os ind på det.
Igen: – jeg vil godt komme tilbage til det emnet om “skræk”film om kapitalismens modbydeligheder, men der skal lige ha’ sat hukommelsen i gear. Men jeg ved at de findes, og at du sådan set har ret i dit “gætværk”. Og: – “Viy” er sgudda en værre lortefilm 🙂