Jeg tror at Mikkel fra Øl&Ævl har fat i noget væsentligt, når han i nyeste, airborne, Soloævl 18 forsøger at indkredse, hvad det dér nine-to-five gør ved arbejdsmentalitet og -iver. Hvilket han gør fremragende ved at tale om morgenmusik.

Som værende i en konstant tilstand af associations-kaskade, kom jeg til at tænke på, at jeg for en del år siden arbejdede på et fritidshjem, hvor der var opdyrket et fantabuløst ukvemsord: “- Arbejdsløse bøssenarkoman!” Og hvis “man” lige ville understrege, hvad man iøvrigt mente om den påståede jobsøgende homoseksuelle opiatafhængige, kunne “man” toppe den ved, ad næbbets fuderal, højt udnævne samme person: PÆDOFIL!!!! Så sku’ den ged være barberet, ikk’ sandt? For man må jo ikke glemme, at “arbejde” skaber identitet; og hvis det glibber, så “skaber det (i det mindste) frihed” ….

How about: No?

Noget kunne dog tyde på, at det for flere og flere, og ihvertfald osse for visse arbejdsgivere, er blevet klart, at der skal lokkes med lidt mere, hvis ikke den indlejrede animositet imellem “lønmodtager” (åbenbart den passive del af forholdet, ligesom kvinder!) og “arbejdsgiver” (åbenbart den aktive del af forholdet, ligesom mænd!) skal resultere i mere end almindelig Store Bededags-konflikt. (Og selvom jeg har en ide om, at de fleste arbejdsgivere helst vil fucke lønmodtagerne, så er det ikke samleje vi taler om, men voldtægt. Og den tanke har jeg hermed holdt for mig selv, så ikke mine ord igen!)

Det er “lønmodtageren” til højre.

Men: – DANMARK

Om det nu er en udfoldelse af det politiske udsagn om, at Danmark mangler arbejdskraft vil jeg lade andre vurdere (og iøvrigt: – Nej, ven! DANMARK mangler ikke “arbejdskraft” – det gør virksomhederne! Prøv lige at vær’ lidt skarp på forskellen!), men der er alligevel sket noget på “jobsøgningsmarkedet”.

Uanset faktorernes orden, så er visse “jobopslag” begyndt at ligne reklamer, og jeg har i dagens anledning medbragt et illustrativt eksempel fra virksomheden

Jobannoncen lyder:

“Vi er i gang med at sætte holdet, der skal forandre Danmarks energiforsyning” ( forandre Danmarks energiforsyning er med grønne typer!) Og så er der et foto af en eller anden dude med briller og moderigtig five-o’clock-shade. Og jeg forstår heller ikke helt den med gasmåleren, men dræb dog ikke budbringeren … – jeg refererer bare hvad jeg sér, ikk’ sandt!

Hvis nogen spurgte mig, hvem der er igang med at forandre Danmarks energiforsyning, så tror jeg ikke jeg umiddelbart ville tænke på “evida” (og for skarns skyld skal jeg oplyse om at ordet “evida” betyder “undgå”, på spansk, såehhee …. – men la nu det ligge). Til gengæld er der “holdet”, i annonceteksten! Den er altid god (“flere og flere går i Daells Varehus”, “der altid plads til én til, der bruger Rexona”, “Jolly, because your worth it” (eller noget)) Og så er der selvfølgelig de grønne typer i teksten, der lissom signalerer noget … – grønt? Og associationsmæssigt kommer jeg ikke udenom:

Okay! Jeg tager sgu’ én for “holdet”, hvad skal jeg gøre? Og her kommer vi så til selve stillingsbetegnelsen: “Projektleder – logistik”. Lad os lige tage den:

De to illustrationer herover understreger blot den kursiverede stillingsprofil: ” I Drift og Vedligehold søges en projektleder til udrulning af logistik og vareflow-projekter”. Og umiddelbart er den jo fjong: – man skal være projektleder for projektledere. Men sætningen er faktisk noget fælt vrøvl: – hvis ikke du har en vare (eller flere), der skal distribueres, hvad enten internt eller eksternt, så har du IKKE brug for en logistiker! Medmindre det er en parkeringsvagt, “evida” søger.

Hvilket det heldigvis så ikke drejer sig om, for hør nu videre:

“du skal være med til systematisering og effektivisering af vores fire lagre, samt styre og drive afdelingens mange udviklingsprojekter“. Systematisering. Effektivisering. I konteksten spørger jeg mig selv, om det “evida” i virkeligheden søger er en rationaliseringsekspert (hvilket, sært nok ikke er et ord, der findes på nettet, bortset fra noget med rationeringskort, men hvad rager det mig, for jeg kan faktisk huske rationaliseringseksperter, og der kan Hannibal Lecter godt gå hjem og skrive et postkort til Clarice Starling!) Men lad os ikke skræmme af det, og blot gå videre i teksten: ” – der skal realisere visionen om et effektivt og digitalt styret materiale-flow“

(Uvedkommende association).

Personligt kan jeg godt få gøjseren af udmeldinger om at opgaven er “realisering af visioner”. Jeg mener: – hold så kæft, hvor ville jeg gerne realisere mine visioner. Men med mindre jeg ved en hel del mere, vil jeg nok være tøvende overfor at skulle realisere andres. Så er det sagt.

“Hos Evida får du et selvstændigt og spændende arbejde, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Du vil få stor indflydelse på din egen arbejdsdag – to dage er sjældent ens“, slutter jobannoncen.

Man skal eddermame have købt de i indledningen nævnte bon mot’er om “adel” og “frihed” wholesale for, at kunne opretholde entusiasmen. Fra toppen:

PÅ HOLDET; DER FORANDRER DANMARKS ENERGIFORSYNING! Du skal være “PROJEKTLEDER” – hvabbeha’r? Nåja: – i forhold til logistik! Konkret styring af …. – øhm, 4 lagre. Men, hey, du skal være med til at effektivisere og systematisere og ration – (sludder) – realisere VISIONERNE om et …. materialeflow (hvilket, kunne man med rette spørge, og er det sekulært anderledes end tidligere nævnte “vare-flow”?), og du vil også en spændende hverdag foran computerskærmen. Og ingen dag vil være ens …. – duuuh

Personligt tror jeg ikke på, at to dage er ens, noget som helst sted, hverken indenfor eller udenfor “macht frei”,-vcf å – ups, undskyld: – udenfor det pulveriserende jobmarked … det pulserende erhvervsliv, mener jeg, selvfølgelig. Og samtidig er det måske også lige en lille smule uretfærdigt, at jeg lige hiver “evida” ind i skriftestolen. Because, I tell you bro, sotto voce, at der findes langt værre eksempler, der så at sige starter med Freddy Mercury og Monserrat Caballét og “Barcelona”, men ender i “Røgtige vænner” med Jodle-Birge. Ligesom ovenfor anførte, bearbejde og – nåja – “analyserede” jobopslag.

Men der må jo være noget rigtigt i det! For det er da kun ganske få år side, at den danske befolkning blev udnævnt til Verdens Lykkeligste Folkefærd (nu er vi så nede på en femte-plads, but we will be back). Og det kan da godt være. Enhver tosse er lykkelig i sit eget vanvid.