Gudmes Konger

Gudmekongens Hal (Gudme, Danmark) - anmeldelser
Hér blev Danmark født

Når alt kommer til alt, så er jeg blot en københavnersnude, der fandt på at flytte på landet. Af mere eller mindre uransagelige årsager, hvilket ville blive en langt mere omfattende fortælling, som ikke skal udbredes hér – og ihvertfald slet ikke nu – faldt valget på et såkaldt “nedlagt landbrug”, lige på halvvejen mellem Oure og Lundeborg i en udpræget “flække” – nærmest bare en lokalitet – ved navn Boelsmose.

Boelsmose Gårdbutik - Shopping & Retail - Oure, Fyn, Denmark - 48 Photos |  Facebook
Finn og velfærdsornen Conrad, lige i midten af Boelsmose City

Da jeg, min hustru, vores børn, en hund og to katte, flyttede til Boelsmose i år 2000 (helt præcist d. 20. maj), var “udstedet” en del af Gudme Kommune. Og det var hjemstedet for idrætsforeningen, og navnlig håndboldholdet, GOG – Gudme-Oure-Gudbjerg.

Gudmehallerne
Idrætshallen, der blev opført i 1970, lige ved siden af …
Gudmekongens Hal
Gudmekongens Hal – eller ihvertfald markeringspæle af dens beliggenhed.

Som sædvanlig – var jeg lige ved at sige – var placeringen af sportshallen resultatet af noget lokalpolitisk bøvl og ballade, og sidenhen tog Gudme Kommune beslutningen, at idrætsforeningens hovedsæde bare skulle hedder:

Gudmehallerne købtaf nyt eliteselskab | faa.dk
Bang-færdig! For man havde lige bygget en lille gymnastikhal ved siden af.

Nu drejer det hér sig ikke om hverken bygninger eller sport. Og overhovedet ikke om håndbold, omend jeg har forstået at “håndboldherrerne”, der nu synes at have afløst “håndboldpigerne” (mind the difference), er noget man skal være stærkt betaget af. I klarer jer uden mig, er jeg sikker på.

Næh! Det drejer sig om nogle mærkværdige udslag af omsiggribende liberalisme. Men det kommer vi til.

Se! Ved Den Store Kommunalreform i ´00’erne opstod der lidt tumult om hvorvidt Gudme Kommune skulle slås sammen med Nyborg eller med Svendborg – eller: lave en Gudme, Gudbjerg, Hesselager, Vejstrup, Skårup, Øster Åby – Kommune. Fikfakserier i de politiske VIP-lounger afgjorde, at Gudme og op-og-nedland faldt inder under Ny Svendborg Kommune. Og når jeg siger “fixfaxseri”, så er der fordi kommunegrænserne på Fyn, nu om dage, ikke er specielt logiske eller borgerservicerende. Faktisk kan man bo klods af den transfynske motorvej, et ejendomsmægler-stenkast fra Odense, og alligevel bo i Fåborg (-midtfyn) Kommune. Hvilket svarer nogenlunde til, at bo på Nørrebro i København, med Rådhuset placeret i Helsingør.

Jaja! Det er sket før – det vil ske igen. For er der noget danske politikere har til fælles, så er det et behov for at vise sig beslutningsdygtige. Koste hvad det vil. Og til den ende fandt embedsmandsstanden i Ny Svendborg Kommune ud af, at det bedste man kunne gøre, i en situation hvor den nye kommune ikke ligefrem bestod af lutter hjertevenner var, at “rydde op i alle de gamle navne”. Søger man derfor – på google – idag efter f.eks. Hømarkskolen i Svendborg, bliver man spurgt om man ikke hellere vil søge efter “Nymarkskolen”. Forskellen er ens, men smagen hedder bare noget andet.

Lignende proaktive futuristdrømme ledte så også til et navnskifte for “Gudmehallerne”, der nu kom til t hedde:

Udvidelse af Gudme Hallerne, se mere her: http://www.danskhalbyggeri.dk/ gudme-hallerne-gog/
Nedenunder “Arena” står der “Svendborg” – meget vigtigt!!!

Altså: – GOG, det har man jo ligesom hørt før, og en lille fiks, og højest stiliseret håndboldspiller – jammen, okay da, omend der da foregår andet i de haller, end blot håndbold (der er også banko-spil). Men “Arena”? Altså “arena” er græsk og betyder sand, og iøvrigt har det konnotationer til gladiator-kampe. Nuvel – håndbold kan da være en hård kontaktsport, men den drejer sig vel ikke ligefrem om, at lemlæste – evt. dræbe – hinanden? Eller gør den? Og jeg tvivler på, at sand på parketgulvet er noget hal-bestyrelsen finder værende et ubetinget gode. Men smart skal det være – civilisationen er kommet til Gudme …. – eller rettere: til Svendborg. For til trods for at der er lige de der tyve kilometer til Svendborg bygrænse, så er Gudmehallerne (aka GOG Arena) altså at betragte som property of Svendborg. Bare så det er slået fast, ikk’ sandt.

Men intet varer evigt, og pludselig – en dag – kører man forbi (MA)GOG Arena -Svendborg – og sér dette på gavlen:

Gudme - Wikiwand
Og for de nærsynede: [SU’VIT’] Arena – Svendborg

Yeah!

“Sous vide” er fransk for “ikke så hurtig”, “knap så hurtig”, “under hurtig” – med andre ord: “Langsom”. Og betegner en (mere eller mindre ny) metode til tilberedning af fødevarer: – langsom kogning i vakuumpakke med kød og grøntsager, krydderier, lage … og så står det ellers og bobler i den dertil indrettede maskine (su’vit’en), sådan en fire-femogtyve timer ved 45 grader celsius – eller noget i den stil.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har tjekket om firmaet [Su’Vit´] leverer middagsretter, der er tilberedt på nævnte måde, eller om det sælger de aggregater, der – trods alt – er nødvendige for et nogenlunde godt resultat efter nævnte metode. For det korte i det lange er SPONSORAT! Og vist er jeg da bekendt med reklamer, også i forbindelse med sportsgrene, men hér har man ligefrem valgt, at lade sponsor bestemme, hvor pågældende idrætshal ligger – er lokaliseret. I “sous vide”. Og i og med at “sous vide” kan oversættes til “sindigt”, “roligt”, “festina lente” (hvilket iøvrigt er Svendborgs Motto: CittaSlow), skulle alt vel være fjong. Bortset fra, at det måske ikke er det mest engagerende, at have idrætsmæssigt hjemsted ovre i “den sløve hal”. Men sådan var det – og det varede ikke så længe!

For øjeblikket hedder Gudmehallerne: “Phønix Tag Arena – Svendborg”. Det er jo virkeligt noget der rykker, ikk’ sandt?

Phønix Tag - Linkedsocial.dk
Ja – det er ikke for at reklamere, men det er altså logoet.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har fattet firmanavnet. Jeg er naturligvis med på, at der ikke er er meget promotion i:

GC6ZWVC Gudmekongens Hal (Traditional Cache) in Denmark created by Kryder
Gudmekongens Hal – taget er bygget af PHØNIX TAG

På den anden side: – er det det hér, man ligesom prøver at sælge varen på:

Best Metrodome Roof Collapse GIFs | Gfycat
Igen & Igen – Phønix raise the roof (sous vide)

Helt lagpraktisk kunne jeg have en formodning om, at netop firmaet “Phønix tag” stod for den nye tagbelægning på “Gudmehallerne”, sidste år. Men mere filosofisk har jeg vanskeligt ved, at krænge sindet rundt om selve betydningen. Altså Fugl Fønix brænder sig selv op i sin rede, og genopstår af asken. Hvordan fanden hænger det sammen med et tag? Eller rettere: – det må man da ikke håbe. Ihvertfal skal JEG IKKE have noget fugl fønix-tag, er du da vimmer? Og selvfølgelig kunne der, med lidt tilrettet grammatik, også være tale om en opfordring: PHØNIX! Tag Arena-Svendborg.

Somom det blir’ bedre af det.

Gudmehallerne
Nemlig! Gammeldags – reaktionær, usportslig, revisionistisk, u-parlamentær og fremskridtsfjendskab – for kan man måske stoppe udviklingen? Skal man? Må man?

Når alt kommer til alt er jeg blot en københavnersnude. Og hvad forstand har jeg på egnsudvikling og kommunale standarder? Hvad ved jeg om lokal erhvervsudvikling og investeringsmuligheder i rurale oplande, byggemodning og planlovgivning, erhvervsfremmende tiltag eller omlægning af egnsstatus?

I henhold til “Bjergprædikenen” skal man jo elske sin fjende. Det behøver jeg slet ikke, for det parti, der lissom styrer lortet, nu om dage, har som udtrykkelig og højest estimerede dogme, den opfattelse at det styrker lønmodtagerne bedst, hvis man styrker “erhvervslivet” på bedste vis. Således er lønforhøjelser noget man giver til firmaer, ligesom skattelettelser er noget der primært kommer folk med penge til nytte. Deri kan jeg se noget Fugl Fønix-agtigt – men den må I selv regne ud.

Ærtebjerg
Ærtebjerg Hundepension, lige oppe ad vejen (og det hedder Ærtebjerg, fordi det “bjerg” ikke er meget højere end en ært.

Jeg bor lidt længere nede ad vejen, og jeg kan egentlig være ret ligeglad med, hvad der foregår i Gudme – især i forhold til idrætshallen. Og intentionen var egentlig også bare en slags oversigt over, hvad der kan ske når “et liberalistisk spøgelse går gennem Danmark”.

Fil:Guldgubber Lundeborg DO-10694 original.jpg - Wikipedia, den frie  encyklopædi
GC6ZWVC Gudmekongens Hal (Traditional Cache) in Denmark created by Kryder
Guldtransport fra Gudme | faa.dk
Gudme - guld, guder og mennesker
Gudme, ca. 200-600 e.v.t.
En aften om guld og skatte på Frederikssund Museum – Frederikssund Posten
LANDSBYKLYNGEN GUDMEKONGENS LAND KORTLÆGNING OG ANALYSE 2018

SLUT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.