Ju-on: The curse 2 (2000)
Meget hurtigt efter The curse kom denne opfølger, og der er hugget hæle og klippet tæer. Men frem for at gå på kompromis med kvaliteten af de nye indslag, har man valgt at gentage den sidste halve time(!) af forgængeren som en meget lang recap.
Når man har siddet gennem dén flovmand, er de resterende tre kvarter glimrende, men nøj. Det er godt nok en af de pinligste polstringer af en film, jeg har set. Hvis nogen skulle falde over et sammenklip af de to vil den oplevelse klart være at foretrække, for her gemmer sig én god gyser i økonomi-emballeringen.
6/10★
Ingen kommentarer