En kavalkade af fortabte mennesker.

Sådan føles Mariana Enriquez’ anden novellesamling på dansk, “Farerne ved at ryge i sengen”.

Fortabt er et ord med mange huller i – der er mange måder at falde ud af eller ind i den tilstand. Man kan være ung og uden retning i livet, man kan bo det forkerte sted, men man kan også være hjemsøgt, have leget med Ouija-bræt eller have en fascination af hjertets mislyde. Det sidste er ikke metaforisk tænkt, men ganske konkret og udgangspunktet for en af Enriquez’ noveller.

12 af dem er der i samlingen, og fælles for dem er en flair for stemninger og et blik for mennesker, der ikke passer gnidningsfrit ind i verden. De har fejl, og gennem de fejl er de fortabte.

Forsvundne børn vender tilbage, præcis som de var, da de forsvandt. En gammel mands indkøbsvogn ruster et helt nabolag. En popstjerne dør, men hans indflydelse lever videre.

Enriquez leger med klassiske horror-setups, men nægter at følge de slagne veje til de forudsigelige konklusioner. Den uforløsthed formår at få novellerne til at fortsætte med at sitre under huden efter endt læsning. Som en række argentinske Twilight Zone-fragmenter. Som om man falder mellem historier. Som om man på sin helt egen vis er fortabt.

Det var en dyb og mangefacetteret fornøjelse at læse “Farerne ved at ryge i sengen” – men jeg må indrømme, at jeg ville have sat pris på en lille surprise Cthulhu-mythos-novelle i blandingen, som det skete i “Ting vi mistede i ilden”.