No One Gets Out Alive (2021)
Jeg er blevet gladere for backpackergyseren The ritual med årene, så jeg var positivt stemt for at endnu en af Adam Nevills bøger er blevet filmatiseret. No one gets out alive kan ses som et tematisk sidestykke til Ritual med visse spejlvendinger — begge handler om mennesker i uvante, mere og mere fjendtlige miljøer, men hvor den første film handlede om en gruppe britiske mænd helt fortabt i de nordsvenske vidder, skildres her latinaen Ambars liv som illegal indvandrer i Cleveland.
I begge film møder hovedpersonerne uventede men meget konkrete, menneskelige farer, før de konfronteres med mere udenjordiske (eller netop jordiske?) uhyrligheder. Og begge film roterer om hvert sit nylige dødsfald som figurerne tumler med.
Dette skal på ingen måde lyde som om Nevill-filmatiseringerne er formulariske, tværtimod går de udmærket hånd i hånd om at belyse fremmedhed i forskellige perspektiver. Og de ser bedre ud i samspil med modparten.
7/10★ (og jeg overvejer stærkt at retroaktivt hæve The rituals karakter tilsvarende)
2 kommentarer
[…] bras vi ser!” Og så kommer der en vilkårlig aften, hvor vi kan sætte os ned med både No one gets out alive og Bod obnovy/Restore point. To så gode film gør far så […]
Jeg er ret vild med The Ritual – både bogen og filmen. Og de er meget forskellige oplevelser, for cirka halvvejs gennem bogen tager den en ret syret drejning, som de ikke har med i filmatiseringen. Og jeg ville klappe i mine små hænder over flere Nevill-adaptationer, for jeg har læst flere af romanerne, og de er generelt rigtigt godt skruet sammen.