Neon Maniacs (1986)
En bande af monstrøse Village People bosat i Golden Gate Bridges kasematter myrder umotiveret en gruppe unge en mørk nat i en af San Franciscos parker. Én kvinde, Natalie, slipper væk — og så er monstrene ligesom nødt til at fange og dræbe hende også, af en eller anden grund.
Da Natalie har mistet hele sin omgangskreds, kaster hun sig ud i en romance med softrock-spiren Steve. Den elskelige horrornørd Paula opdager, at monstrene ikke kan tåle vand, så alle udstyres med vandpiatoler. I den indledende scene har Steve en hund, som vi aldrig ser igen. Og sådan er det hele vejen igennem.
Efter monstrene crasher et undervældende Battle of the Bands, overbeviser Natalie, Paula og Steve politi og brandvæsen om at rykke ud på monsterjagt med sprøjtevogn, lygter og horn. Hvorefter filmen slutter uden showdown, uden forløsning, uden noget. Var der noget til at begynde med? Næ.
3.5/10★
Ingen kommentarer