Lokis: A Manuscript of Professor Wittembach (1970)

Lokis: A Manuscript of Professor Wittembach (1970)

TMDb

En tysk præst rejser i 1800-tallet på etnografisk studie til Litauen, men havner lukt i landadelens let gotiske sysler.

I grev Szemiots husstand indgår hans psykisk forstyrrede mor og hendes lige lovlig korporlige læge. Et lokalt rygte vil vide, at hun gik fra sine fulde fem, men også blev med barn, da hun blev overfaldet af en bjørn. I historiens løb gør sønnen, greven, kur til en ung arving til nabogodset, og historiens uafvendelige rim er sat i spil.

Lokis er en underspillet og lidt æterisk gyser, som til forveksling kunne ligne et historisk kostumedrama, hvis ikke for bondestandens (og livlægens) stadige kor af bjørnerelaterede folklore og vendinger.

Janusz Majewskis instruktion og manus (efter en roman af Prosper Mérrimée) er afmålt æstetiske, og holder kedlen under ret tryk til den mindste millibar som en mesterkok.

Den indledende rejse fra det kosmopolitiske vesten til Balkan Baltikum giver mindelser om Dracula, og filmens musik er såmænd skrevet af Wojciech Kilar, som stod bag scoren til Coppolas filmatisering af denne. I begge historier har vi den mystiske greve og hans gæst, men Lokis males i lysere strøg, og er mere et sceneri over den litauiske natur end et klaustrofobisk forfaldsinteriør.

Tilsammen danner ingredienserne en balance mellem den barokke folkesagnsfantasmagori i f eks Viy, og den hedenske sorte muld fra samtidige, britiske folk horror-film som The devil rides out. Kan varmt anbefales til en mere tænksom aften uden den store blodtørst.

7/10★

0
The creeping flesh (1973)

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.