Der er en særlig vemod over at læse “Mere end overlevelse” – den er det nittende bind i “Lige under overfladen”, Science Fiction Cirklens antologier af sf skrevet af både gamle og nye forfattere; og det var den sidste antologi, som Carl-Eddy Skovgaard nåede at samle, inden han afgik ved døden tilbage i juli sidste år. Det var ham, der løb serien i gang og holdt den kørende gennem så mange udgivelser. Dette sidste bind nåede han dog ikke at færdiggøre, så Johannes Lundstrøm har stået for finpudsningen af udgivelsen.

Den har af samme grund fået lov at stå et stykke tid, inden jeg kastede mig over den. Og bag ved vemoden gemmer der sig heldigvis et godt gensyn med en god, bred tilgang til genren og dens udøvere.

25 noveller er det blevet til – hvilket måske nok føles lidt voldsomt, men også understreger, at man gerne vil ramme bredt.

Og bredt bliver der ramt, på godt og ondt. Tematisk breder vi os fra fortid til fremtid, ligesom navnene dækker gammelkendte og etablerede som Kenneth Krabat, Richard Ipsen, Irene Scharbau over folk som Superkulturs egen Jakob Emiliussen og andre, der får har optrådt i serien, til folk, jeg aldrig er stødt på før. Kvaliteten – og det, der tiltaler læseren – er selvfølgelig svingende, og det bør den være i et bind af “Lige under overfladen”. Her er både de gedigne historier, man kan fæste sin lid til, de lidt svagere, hvor man aner udviklingsmulighederne, og så de overraskende gode.

Jeg synes, det er kendetegnende for “Lige under overfladen”, at de stikker lidt i alle retninger, så det er svært at sige noget samlende om bogen (omend det er sjovt, at både The Beatles og Elvis bliver behandlet, omend på helt forskellig vis) – men skulle man udstykke et ønske for fremtiden, ville det være håbet om, at der var lidt mere tid og overskud til at arbejde med forfatterne på deres historier, for jeg synes, der er flere, som med et minimum at tilrettelse kunne have hævet sig betragteligt. Sådan er det naturligvis, når arbejdet sker på frivillig basis – her får forfatterne noget erfaring ved at gøre, og så kan man som læser se frem til at se dem udvikle sig.

Jeg har læst samlingen over et godt stykke tid, så jeg vil ikke her forsøge at finde favoritter – men blot fastslå, at den hurtigt bladren igennem teksterne betød, at jeg faktisk genkaldte dem alle med en vis grad af glæde. Det er godt klaret af en sådan antologi. “Mere end overlevelse” er en værdig en af slagsen – jeg krydser fingre for, at Johannes Lundstrøm har haft en tilpas positiv oplevelse med sin del af arbejdet til, at han vil overtage serien.