A. K. Hansn er (i al fald her på matriklen) mest kendt for sære, men også interessante tegneserier udgivet på Gymnoten; så det var lidt overraskende at opdage, at titlen “En ugudelig gæst steg hende til hovedet” rent faktisk dækkede over en roman – og tillige en velafmålt og interessant en af slagsen.

Sonja Rype lever sit liv et sted på Djursland. Hun går på arbejde som køkkenassistent, hvor det handler om at lave meget mad hurtigt, og chefen drømmer om at blive ledelseskonsulent. Hun er ikke helt på bølgelængde med kollegerne, og når hun kommer hjem, drikker hun måske lidt for meget hvidvin. Men sådan er livet.

Men så en aften, hvor hun er alene i sit hus, drikker sin hvidvin og danser til sin playliste, har hun en sær oplevelse, der kommer til at styre hendes liv det næste stykke tid. En sort skikkelse, en svævende skygge, er i stuen med hende. Den taler ikke, den gør ikke noget, den forsvinder blot ud af vinduet.

Og i tiden herefter begynder Sonjas liv at falde fra hinanden. Skikkelsen viser sig igen, men hun begynder også at have blackouts og umulige minder fra skoven. Noget har ændret sig i hende og omkring hende.

Og imens går livet videre.

“En ugudelig gæst steg hende til hovedet” virker som en sær blanding af kontakt med aliens, syretrip, socialrealisme og folk horror – hvad det i virkeligheden er, vil jeg naturligvis ikke afsløre, men blot sige, at det er en blanding, der fungerer. Hansn rammer en god balance mellem den genkendelige virkelighed og sammenbruddet, det mystiske, der trænger sig på, og hvordan Sonja oplever det – lige det der knivsæg, hvor historien måske ikke rigtig bevæger sig, men det giver en troværdig verden. Der er ingen store Hollywood-effekter eller chok-scener, men blot mennesker, der lever deres liv.

Hansn lader fortælleren bevæge sig mellem personer – med Sonja som hovedpersonen, men også sidespring til bipersonerne, der låner os deres øjne. Det giver en god stemme, der for det meste rammer en roligt nonchalant tone, men måske en sjælden gang imellem kammer lidt over i skødesløshed. Og så afslører det måske en følelse af, at forfatteren ikke rigtig bryder sig om sine personer, hvilket skaber lidt afstand i læseren – men i det store hele er “En ugudelig gæst steg hende til hovedet” en overraskende og rumsterende læseoplevelse, der uden tvivl kommer til at afføde en genlæsning fra min side på et tidspunkt. Og i al fald et kig på den roman, Hansn tidligere har udgivet.