Fredag var en bitter dag, men skøn var Påskemorgen –

Egentlig var det blot meningen, at vise nogle illustrationer til science fiction, hvori Korsfæstelsen spiller en rolle. Men vi udvider lige med et par ord om Kristendommen i science fiction. Lad os dog da starte med det første:

Dette er en illustration af Jim Burns til Harry Harrisons “The streets of Ashkelon”, hvor beboerne på Wesker godt vil se en udfoldelse af Påskemiraklet – og det er så den nyligt tilkomne missionær, der bliver stand-in for tømrerens søn, hvilket han ikke er helt med på. Men sådan går det.

Josh Kirbys “The Voyage of the Ayeguy” er faktisk en tur ad “Via Dolorosa” + Nedtagelsen + Genopstandelsen og består af 14 plancher. Men det foregår (selvfølgelig) på en helt splitteranden planet, hvortil “Jay Zuzz” (yessirs!) ankommer med stjerneskib.

Og så er der selvfølgelig de mere bizarre: – herunder Melvyn Grant, Frank Frazetta, Salvador Dali og Boris Vallejo:

Dalis minder iøvrigt lidt om forsiden til Philip K. Dicks Valis:

Hvilket sandsynligvis er med vilje. Nå, tilbage til udgangspunkte:

Dette tegneseriehæfte indeholder en tegneseriefisering af (som der står) Michael Moorcocks “Behold the Man”, tegnet af Alex Nino. Det er en tidsrejsehistorie, hvor Karl Glogauer – en mand med lige dele Kristus-fixering og masochistiske tilbøjeligheder – rejser tilbage de dér år 32-33 stykker, og indtager pladsen på Krydset, eftersom Yoshua viser sig at være en kende indisponibel (svært handicappet og dybt debil).

Jeg mener ikke at huske, at der forekommer nogen korsfæstelse i den roman. Jeg huske den mest som en pendant til Robert Heinleins “Stranger in a strange land”. Men den hører ihvertfald til den kategori af fortællinger, hvor religion har en rolle at spille. Og dem er der ikke så få af!

Dog vil jeg holde mig til fire, som jeg vil anbefale (og så man ellers selv gå på rov, hvis det sku’ være). Vi springer lige “Dune” over, for den klarer sig vist fint uden også min promovering og PR. Men der er ihvertfald:

-en ret kuldslået sag, hvor KIRKEN virkelig har fået magt som den har agt, i en fremtid, hvor den ovenikøbet “sidder på” rumfart og atommissiler. Og faktisk lykkes det Leiber, at gøre det endnu mere dystert, end noget vi kender fra historietimerne.

Kingsley Amis:

Indrømmet: – man skal være mere end almindelig interesseret i engelsk historie for at få noget ud af denne komplekse roman, hvis handling er placeret i et univers uden Luther og Reformation. Det interessante (for mig) ligger i, hvor anderledes den er, i forhold til:

Forlægget – udgangspunktet – er det samme: Katolicisme over hele pladen, og kun damp- eller vindkraft i romanens nutidige, men alternative 1963.

Endelig er der (jo) “A case of conscience” af James Blish: – vi starter på planeten Lithia, hvis lettere tyranosaur-lignende indbyggere synes at leve et paradisisk liv. Men Fader Ruiz Sanchez bliver bekymret over – man kunne sige: “manglen på sammenhængskraft” i det han observerer. Han stemmer for at Lithia skal i karantæne, men der er stor uenighed blandt udforskningsholdets medlemmer, og de tager tilbage til Jorden i to yderst fjendtlige fraktioner. Men inden de tager afsted får Fader Sanchez en gave af Egtverchi:

Og dén gave understreger, at Fader Sanchez sandsynligvis har ret. Lithia er en fælde, skabt af Den Lede Selv (hvilket så skaffer ham teologiske problemer på halsen, men det må I læse jer til).

Vi er nået til vejs ende. Eller rettere: – det er vi overhovedet ikke! Men hvis man – som jeg – i sit ateistiske inderste alligevel føler en fascination over, hvad mennesker dog kan finde på – og tro på – så er der da lige et par optimistiske indspark, hvis man vil videre i det spor.

Pax Vobiscum; Herren være med Eder, Stegte Sild og Rødbeder –