Hvis der er én ting, som jyder og københavnere (og sikkert også fynboer, for den sags skyld) kan blive enige om, så er det, der København er fyldt med typer. Der kan måske være forskel i angivelsen af, hvor mange af de typer der er træls, men der er ingen tvivl om tilstedeværelsen af typer i hovedstaden.

En række af de typer fremstille i Rehné Christensens lille bog “Utiltalende mennesker i København”. Forlægget er den græske filosof Teofrast, der skrev om indbyggerne i Athen – som jeg ærligt talt ikke har læst, men tager som bevis på, at hovedstæder altid er fyldt med den slags mennesker. I Christensens bog er det karaktertræk, der fremdrages og beskrives, såsom kvasiintellektuelt bedstevenneri, seniorslackeri, hyperkøbenhavnsk jyderi, gevinstrealiserende mellemlederskab og så videre og så videre frem til 22 forskellige typer, man kan støde på i hovedstaden.

Det er både bidende og underholdende og genkendeligt selv for én, som gerne holder sig væk fra Østdanmark.

Men hvorfor dukker “Utiltalende mennesker i København” så op her, hvor adgangskravet gerne er fantastisk indhold? Fordi bogen ikke er bogen – bogen er en gengivelse af et fiktivt værk (“Utiltalende mennesker i København”) skrevet af en Thomas Frost (1975-2024) og dertil forynet med noter; disse noter er skrevet tilbageskuende et godt stykke ude i fremtiden, hvor det danske sprog har været udsat for de darwinistisk-filologiske kræfter og ser ganske anderledes ud end nu.

der er i texdn runt bevard datidi skriv maadn syntax aa tejn sed. vor det ka virk forstyrn for lesr a i da er insat forklarn ved komentr. lexicald er ver texd forsyned me xtns nodr ned.

Således lyder indgangsbønnen til bogen, og så burde man være advaret om, at der er tale om en læseoplevelse, som er helt sin egen. Man befinder sig i en tekst-taxa, hvor chaufføren er glad for hårde opbremsninger og pludselig retningsskift, og det er overraskende nok ganske befordrende for læsningen. De to forskellige typer af tekst når aldrig at blive kedelige, og man holdes på tæerne, når man skiftes mellem at grine lidt af københavnerne og spekulere over, hvordan vores verden ser ud fra fremtiden.

Alt i alt en fin lille bog. Den dybere mening skal man muligvis være københavner – eller uddannet i filosofi som forfatteren – for at fange, men derfor kan man nu godt nyde turen alligevel.