Utiltalende mennesker i København

Utiltalende mennesker i København

Hvis der er én ting, som jyder og københavnere (og sikkert også fynboer, for den sags skyld) kan blive enige om, så er det, der København er fyldt med typer. Der kan måske være forskel i angivelsen af, hvor mange af de typer der er træls, men der er ingen tvivl om tilstedeværelsen af typer i hovedstaden.

En række af de typer fremstille i Rehné Christensens lille bog “Utiltalende mennesker i København”. Forlægget er den græske filosof Teofrast, der skrev om indbyggerne i Athen – som jeg ærligt talt ikke har læst, men tager som bevis på, at hovedstæder altid er fyldt med den slags mennesker. I Christensens bog er det karaktertræk, der fremdrages og beskrives, såsom kvasiintellektuelt bedstevenneri, seniorslackeri, hyperkøbenhavnsk jyderi, gevinstrealiserende mellemlederskab og så videre og så videre frem til 22 forskellige typer, man kan støde på i hovedstaden.

Det er både bidende og underholdende og genkendeligt selv for én, som gerne holder sig væk fra Østdanmark.

Men hvorfor dukker “Utiltalende mennesker i København” så op her, hvor adgangskravet gerne er fantastisk indhold? Fordi bogen ikke er bogen – bogen er en gengivelse af et fiktivt værk (“Utiltalende mennesker i København”) skrevet af en Thomas Frost (1975-2024) og dertil forynet med noter; disse noter er skrevet tilbageskuende et godt stykke ude i fremtiden, hvor det danske sprog har været udsat for de darwinistisk-filologiske kræfter og ser ganske anderledes ud end nu.

der er i texdn runt bevard datidi skriv maadn syntax aa tejn sed. vor det ka virk forstyrn for lesr a i da er insat forklarn ved komentr. lexicald er ver texd forsyned me xtns nodr ned.

Således lyder indgangsbønnen til bogen, og så burde man være advaret om, at der er tale om en læseoplevelse, som er helt sin egen. Man befinder sig i en tekst-taxa, hvor chaufføren er glad for hårde opbremsninger og pludselig retningsskift, og det er overraskende nok ganske befordrende for læsningen. De to forskellige typer af tekst når aldrig at blive kedelige, og man holdes på tæerne, når man skiftes mellem at grine lidt af københavnerne og spekulere over, hvordan vores verden ser ud fra fremtiden.

Alt i alt en fin lille bog. Den dybere mening skal man muligvis være københavner – eller uddannet i filosofi som forfatteren – for at fange, men derfor kan man nu godt nyde turen alligevel.

1
Episode 349 – Late Night Phone Call og Øl fra Vest-Kapprovinsen

1 kommentar

Hæhæ!
Det minder mig uvilkårligt om dækt-sarmlægn’ “Degte på Dænsg” af Gustav Christensen, med illustrationer af Klaus Albrechtsen, fra 1982 (kan lånes på de danske folkebiblioteker).
“Eksperter” vil vide, at det er “dægte” affattet på kowenhaunsk – og det kan da godt være. Men til det vil blot anføre, at der er op til flere socio-, etno- og lokal-dialekter i Kongens Hovedstad.
Personligt stammer jeg fra Amager – hvilket igen er en størrelse, thi der er både Tårnby, Dragør og Sundbyerne. Og så selvfølgelig Christianshavn. Sundbyvester hedder det “fok juv”, mens det på Vesterbro hedder “fårk ju'”. I m”idtbyen – på strøget – hedder det “fok’a'” og på Østerbro hedder det “sådan taler vi altså ikke hér”.
Jeg husker ikke om Gustavs dægt-samlægn udkom på samme tidspunkt som “marjonæse og ræmulade-krigen”, men den trækker ihvertfald sit momentum fra en datidig(?) irritation over sprogvogtere og akademikere der – allerede dengang – frygtede for, at danske sprog ville gå under i overfloden af engelske gloser og MANGEL PÅ ORDENTLIG UNDERVISNING i skolerne.
Danmark ligner sig selv 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.