Carl er en helt almindelig amerikaner, hans kæreste er ham utro og han overvejer at kidnappe hendes kat. For løsesum? Nej, slet ikke. Hun har planer om at sælge den, og han er glad for den bette fis, Princess Donut. En nat begynder Donut at skabe sig, stikker af og gemmer sig udenfor i et træ. Den stakkels Carl er nødt til at gå udenfor for at hente den undslupne kat, kun iført jakke, crocs og boxershorts.
Og da han står der og fryser i vinterkulden, bliver den menneskelige civilisation udrydet af et alien rumfirma. De kollapser alle strukturer og dræber alle mennesker med et tag over hovedet, eller i en bil eller lignende. Kun folk der var udenfor overlever.

Crazy shit, hvorfor? For at høste sjældne mineraler, men det virkelige formål er at få menneskene ned i kæmpe gigantisk underjordisk dungeon, bygget af menneskehedens bygninger og efterladenskaber. Dernede bliver de overledende sluppet løs i et galakseomspændende tv-show! En brutal kamp mellem mennesker og dungeon væsner, der styres af en AI, der både giver Xp, skillpoints og lootbokse for seje handlinger!

Er det her en god roman? Det afhænger jo lidt af hvad man sætter den op mod. I forhold til Dostejevski eller Josef Conrad, så er det ikke verdens bedste bog. Karaktererne er lidt tynde og handlingen er udelukkende plotdreven. Men den er meget sjov. Det er god tjubang, hvis man skal læse noget ved poolen eller i lufthavnen. Nogle gange har man også bare lyst til noget gak og gøgl. Det er første bind i serien om Dungeon Crawler Carl og hans oplevelser i den store dungeon. Det er en genre der kaldes for LittRPG, som er en genre, hvor hovedpersonerne er klar over at de er med i et spil, komplet med stats og spilleklasser.

Den første roman sætter universet op, med den store dungeon, stats, xp, talkshows og alskens halløj – men det er bestemt ikke den bedste i serien. Det bliver federe længere nede i serien, hvor spillerne kommer ud i større og vildere settings, med flere bipersoner og NPC’ere. I den første går Carl og Donut mest bare rundt i den store dungeon, som heldigvis bliver beskrevet ret overordnet, mens de battler goblins, kobolder og bossmonstre rundt omkring.

Kan jeg anbefale serien? Ja absolut, men man skal være klar over at vi, rent litterært, er i de lettere luftlag når man går i gang med den.