Stephen Hawkings tidsrejsefest
Det er svært at bevise, at noget IKKE eksisterer. Men det betyder jo blot, at man må tage alternative metoder i brug – i Stephen Hawkings’ tilfælde var det f.eks. den videnskabelige anvendelse af passiv-aggressivitet.
Den 28. juni 2009 afholdt den kørestolsbundne (og nu afdøde) fysiker en fest – der var balloner, der var champagne, og der var et velkomstskilt. VELKOMMEN TIDSREJSENDE, stod der på det. Desværre var det også en lidt trist fest, for ingen gæster mødte op, om de så var tidsrejsende eller ej.
Forklaringen, ifølge den forsmåede vært, var naturligvis, at invitationerne til festen først blev sendt ud dagen efter selve festen. Og at tidsrejser derfor skulle være modbevist. Indrømmet, det var måske ikke et endegyldigt bevis, indrømmede Hawking – gæsterne kan/kunne/vil kunne stadig møde op, hvis blot de er med på at destruere rumtiden.
Like any reasonable scientist, Hawking didn’t contend that his experiment constituted incontrovertible proof that time travel can’t one day be possible. At the festival in Seattle, Hawking noted that fellow theorist Albert Einstein “seems to offer the possibility that we could warp space-time so much that we could travel back in time.”
But Hawking cited one of his many disagreements with this idea.
“However, it is likely that warping would trigger a bolt of radiation that would destroy the spaceship and maybe the space-time itself,” he said.
Jeg legede lidt med alternative forklaringer på, hvorfor Hawkings eksperiment fejlede, for noget tid siden, men da han jo desværre rullede hen og døde, ventede jeg lidt med dem. Nu tænker jeg, at jeg vil smide dem op her som småhistorier det næste stykke tid – og invitere andre til at være med på det dybt videnskabelige undersøgelse af tidsrejsens mulige bekomst.
(og i forlængelse deraf har jeg oprettet en ny kategori, kaldet Fiktion, hvortil jeg har flyttet slige tekster overi – denne afart får sit eget tag).
2 kommentarer
Mangel på observerbar tilstedeværelse er ikke det samme som bevis på fravær.
Jeg sér meget nødigt den “doktrin” overført til retsvæsenet – omend henne i USA … ! 🙁
Til gengæld giver det lidt luft til – hvem var det? Feynman? “But where are they?”, sagt som noget kontrapunktisk til Drakes ligning. For det kunne (jo) tænkes at “de” ikke ønskede at være observerbare. Og kunne det gælde for “aliens”, så kunne det vel også gælde for tidsrejsende, idet vi – alt andet lige (hvad intet er) – må formode at “tidsrejseteknologi” også kunne/skulle/ville/burde et vist mål af “temporal stealth”.
Vi ved det ikke – og derfor skal jeg da i allerhøjeste grad følge med i udviklingen af de nævnte “tags”. Findes det, i det hele taget, det dér der blir kaldt “tid”? Eller er det blot konstateringen af forandring? Eller er det forandringen, der skaber illusionen om forløbet tid.
Tunge spørgsmål. I’ll be back … 😀
Niceness! Jeg vil se frem til mere! 🙂