Misforstå mig ikke! Jeg er aldeles ikke ude på, at drive reklamevirksomhed for et medie der – skulle jeg hilse og sige – klarer sig ganske udmærket, uanset min sym- eller antipati. Men lortet findes, og endda kan det kaste noget godt af sig – fra tid til anden. Som nu f.eks. det hér nævnte dusin films, der muligvis også kan opspores ad andre kanaler. Men det er hvad jeg har at gøre godt med. Et andet problem er naturligvis de ulidelige reklameindslag – jeg kan ikke gøre noget ved det, men understrege at de er ligeså irriterende for mig som for dig.

Ikke alle er de nævnte er ligefrem science fiction, men de er sandelig også kun kommet med, fordi jeg har haft stor fornøjelse af dem, og nu kunne tænke mig at dele fornøjelsen med andre. Here goes:

– som vel kan siges, at være “en skitse” (en udmærket skitse) til Blomkamps “District 9”.

Ja! Det er jo ikke Steven Spielberg eller George Lucas. Men i al sin “campede” undermåleri er den ikke værre end “gummifilm” fra ’60erne.

“Fatherland” hører til i den afdeling af alternate worlds og Hitler won the Second World War, som muligvis er en undergenre i egen ret. Men filmen er samtidig en kriminalhistorie – der så leder til det ene og det andet. Ydermere er hovedrollen spillet af Roy Batty … – undskyld, af Rutger Hauer, og det gør han sgu’ rigtig godt.

IKKE science fiction, men en formidabel “vi flygter fra fængslet”-film. Der er kun skurke – stort set – og det hele er isnende koldt, i enhver forstand. Den er den eksakte modpol til enhver “feel-good-movie-saturday-afternoon, with chips and soda”.

“Things To Come”! En science fiction klassiker. Ja! Det går ikke så hurtigt. Nej! Det er ikke rimeligt, at fremtidens klædedragt er romersk! Men! Det er en positiv vision – og dem har vi sgu’ ikke for mange af (se og diskutér!)

Endnu en “skitse”. Denne gang til Richard Corbens kolossale tegneserie-output om muskelmanden DEN i en helt splitteranden dimension/alternativ verden/parallelt univers. Man går ikke på røven over udførslen. Men den har en charme – og den er fuldstændig tro mod det univers, Corben senere udfolder. Take it away, Ricky!

And now to something completely different, som de der Pythoner siger. Eisensteins formidable film. Ikke fordi den er historisk korrekt – langtfra! Ikke fordi den byder på det helt store i forhold til skuespillerpræstationer, men fordi den har en egen kinetisk energi, et momentum, og et fantabuløst music-score. Desværre: – ingen undertekster! Men tro mig: – det har ikke den store betydning. Hovedsagen er billederne.

“Welt am Draht” er Rainer Werner Fassbinders filmiske udgave af Daniel F. Galouyes roman “Counterfeit World”. Endda forlyder det, at d’herrer skrev manuskriptet i fællesskab (kilde: – Fassbinderarkivet). Det er set siden, men måske især i filmen “The Thirteenth Floor” (der faktisk er en mere moderne genindspilning), og naturligvis i “The Matrix” (der overhalede indenom). De tre film har dog forskellige kvaliteter, så det er ikke same-same, men forskellige vinkler på “samme virkelighed”.

Yessirs! som Onkel Stewart ville have sagt: – dansk science fiction film, flere år før Onkel Gernsback fandt på udtrykket.

Bevares! Det er noget gammelt lort. Men igen: – tilstedeværelsen af molevitten, måske endda den første sf-film i verdenshistorien, og igen: – den har en egen charme, selv det hele naturligvis er lidt primitivt. Men hvad vil du have? Den er over 100 år gammel. Hvad med lidt udtrykt reverens overfor forfædrene?

“Stalker” er en glimrende film. Om den også er en filmatisering af brødrene Strugatskijs “Roadside Picnic”, kan man jo overveje. Jeg synes “nej”, ligesom samme instruktørs “Solaris” næppe kan påstås at være en filmatisering af Stanislaw Lems roman af samme navn. Men sådan er vi så forskellige –

OG NU TIL NOGET HELT ANDET!!! Jeg indrømmer blankt, at jeg godt kunne lide “Strictly Ballroom”. Måske fordi jeg i min ungdom fandme’ godt kunne lide at danse … – og jeg kunne faktisk danse! Men “Blodbryllup” er noget andet – indeni dansen – eftersom udgangspunktet er en tekst af Llorca, og egentlig også har konnotationer til Márquez … medmindre jeg er helt død i cerebraliteten. Anyways: – “Let us rehearse”!

Werner Herzog og Klaus Kinski! Altså ballade.

For mange Herrens år siden, kom jeg en sen aften til at falde over “Aguirre”, der blev vist i fjernsynet. Og jeg var himmelfalden, chokeret, naglet til lænestolen. Okay, lammelsen har aftaget, men jeg synes stadig det er god film, der i al sin forrykthed definerer de ydre parametre for menneskelig idioti og højrøvethed – hvilket også kan kaldes “storhedsvanvid”. Jeg syns den skal ses 🙂