Om Teddy Vork

Teddy Vork debuterede i 2008 med novellesamlingen “Skyggen falder”, der anbragte ham solidt på den danske horror-scene som en forfatter med styr på sin teknik og et klart blik for genrens klassikere. “Diget” er hans romandebut.

Forlaget om Diget

ROMAN BASERET PÅ DANSKE SAGN OG MYTER

Hvert syvende år, i datidens Danmark, skulle der efter ældgammel tradition ofres en dreng til diget langs Vadehavet.

Spærret inde i digets mørke må Knud kæmpe mod sult, tørst, kulde og rædsel – for han opdager snart, at han ikke er alene. Noget venter i mørket.

Diget foregår i middelalderen i marsken omkring Ribe og skildrer kampen for overlevelse under de værst tænkelige forhold.

Interview

Kan du starte med at præsentere dig selv og “Diget” – hvad venter der læseren?

Jeg er fra 1977 og cand. mag. i engelsk, litteraturvidenskab og skrivekunst. Jeg debuterede i 2008 med novellesamlingen “Hvor skyggen falder” på Forlaget Tellerup. Til daglig arbejder jeg som underviser i dansk og engelsk på en Social- og Sundhedsskole og en sprogskole. Jeg bor med min kone og søn i en lille by ved navn Tjæreborg, tæt på Esbjerg og Ribe. “Diget” er min første romanudgivelse. Som mine novelle, har den fokus på horror – dog iblandet lidt historie denne gang.

Handlingen i “Diget” er henlagt til middelalderens Danmark i marsklandskabet omkring Ribe, og der venter (forhåbentlig) læseren en stemningsfuld fortælling fuld af gotisk atmosfære og rædsler fra vores fortid. Egentligt er” Diget” vel en klassisk coming-of-age historie blot hensat til en tid og et sted, jeg ikke er stødt på i dansk horror før. Desuden har fortidens fortællinger og de dystre væsener, som huserer i dem en central rolle i romanen. Man kan måske påstå, at “Diget” mest af alt handler om fortællinger, hvordan de skaber vores verdensforestilling og kan være både velsignelser og forbandelser på samme tid.

Du har førhen skrevet noveller – hvornår og hvordan opstod ideen til en hel roman?

Hmm … ideen bag romanen er ret gammel. Fra 2006, tror jeg. Den sprang ud fra et lille hæfte med lokale sagn, “En sølvknap til en heks – 28 udvalgte sagn og historier”, jeg fandt i en genbrugsforretning. På en af de første sider stod der nemlig: “I gamle dage begravede man hvert syvende år et drengebarn i diget for at styrke det,” og plottet kom næsten fuldt formet til mig. Det er første gang og eneste gang hidtil, det er sket. Først troede jeg, det skulle blive en novelle, ganske vist en ret lang af slagsen, men der kom flere og flere ting, der bare måtte med … og hov, nu er jeg ved at svare på næste spørgsmål. Hopper lige ned.

Hvordan har du arbejdet med bogen? Har du haft hele historien på plads, før du gik i gang?

Som nævnt havde jeg alle hovedpunkterne i plottet som et slags skelet, og så kom der kød og blod på under selve skrivningen: karakter, baggrund, tone, detaljer, atmosfære. Jeg skriver ekstremt løse første udkast og sporer mig ind på den rette form ved gennemskrivning. Men det er samtidig også det fede ved at skrive. Jeg kommer til at se sammenhænge og tænke tema, motiv ind på en måde, jeg aldrig ville have gjort, hvis jeg ikke havde tunnelsyn på en særlig del af teksten. Det er bl.a. det, som gør mig … afhængig af at skrive: jeg kommer til at reflektere og tvinge noget flygtigt, ikke fuldt realiseret ned på papiret og derved fange noget, jeg ikke ville have fanget. Altså, man indser hele tiden noget ved at skrive, ligesom man gør ved at læse.

Hvilke fordele og ulemper har der været ved at skrive i den længere form frem for novellerne?

Fordelen har været muligheden for at arbejde mere med karakter. Noveller (den europæiske, modsat den amerikanske, Carver-iske novelle) er efter min mening ofte mere interesserede i plot og effekt, selv om der selvfølgelig også skal være karakter, men der bruges mest krudt på ’unity of effect.’ Dette skal selvfølgelig også fungere i en roman, men her er der mere plads til at udfolde karakter. Ulempen er så, at det kan være sværere at strukturere plottet og få den enhed, noveller ofte har. Jeg har haft den yderligere udfordring med “Diget”, at den indeholder adskillige indflettede fortællinger, der skulle fungere både plotmæssigt og tematisk, samtidig med at karakteren skulle fremstå så ægte som muligt. Det sidste, synes jeg, er lykkedes godt, mens jeg har fået lidt kritik for den plotmæssige enhed. Altså, disponeringen af stoffet, især hvis der er en kompleks narrativ struktur, kan være vanskelig i den lange form.

“Diget” foregår i et middelalderligt Danmark og benytter sig af mange sagn og sange – har det krævet megen research?

Ja, rigtig meget. Jeg har et lidt ambivalent forhold til research: det er hårdt, fordi man skal sætte sig ind i mange forskellige ting. Det tager tid fra selve skrivningen, så jeg bliver nogle gange ret utålmodig og overbeviser mig selv om, at jeg kan skrive først og derefter researche, selvom det sandsynligvis er bedst den anden vej rundt. Men research er også fedt, fordi man lærer noget nyt, ser sammenhænge, man aldrig ville være stødt på. F. eks. var det en åbenbaring at opdage hvor mange af de danske sagn og folkeviser, som faktisk er horrorhistorier. German Gladensvend er jo en utroligt uhyggelig historie – og den spiller en stor rolle i “Diget”. Et af mine mål med “Diget” var at undersøge, hvor stor en betydning fortællinger har for vores verdensopfattelse, og i arbejdet med det indså jeg hurtigt, at danske sagn og myter ikke står tilbage for græske og angelsaksiske/keltiske, som ellers ofte er dem, der bliver brugt som reference/baggrund til horrorhistorier. Vi har nogle onde, onde monstre i Danmark (Åmanden, Slattenpatten, Ellerpigerne, Gravsoen osv.), og dem er jeg meget fascineret af og ville gerne lære lidt mere om.

Jeg har også fået et par eksperter til at læse manus igennem for at fange faktuelle smuttere. Ret heldigt, viste det sig. Bl. a. havde jeg læst mig til, at man i gamle dage byggede husene i marsken på en slags forhøjninger, der hed varfter. Det, syntes jeg, var et fedt ord – den helt rigtige detalje og kolorit, men en af de kyndige skrev, at det kun hed varfter i Tøndermarsken ikke i Ribemarsken, så det måtte jeg desværre slette.

Jeg synes at horror, der foregår i Danmark, må være ekstra svær at skrive – det land, vi lever i, kan virke for genkendeligt og almindeligt til, at det kan være skræmmende. Har du gjort dig nogle tanker om det problem?

Jeg har det faktisk lige modsat. For mig bliver det mere skræmmende, jo tættere vi er på det almindelige og hverdagen. Hvis det rædselsfulde kan eksistere her, lige ved siden af os, er det for mig meget mere skræmmende. Horror er vel den genre, som afhænger mest af lokaliteten – det er fra den, atmosfære flyder, den man kan trække de brugbare stemningsdetaljer ud af – nogle af de greb, jeg har arbejdet og stadig arbejder mest med. Jeg er overbevist om, at alle steder har potentiale for horror, det gælder bare om at få det rette syn på stedet, se det gennem et mørkt glas. Jeg har lige skrevet en horrornovelle, som foregår i en dagpleje ved højlys dag, og den lykkedes ret godt, synes jeg.

Hvad kendetegner god horror for dig? Hvad skal den opnå?

God horror skal være uhyggelig og gøre mig utryg. Få mig til lige at se op fra bogen og skæve til den nærmeste døråbning for at se, om noget står der og kigger på mig. Den må bruge alle greb for at få mig til det, jeg er ikke nogen puritaner mht. guts n’ gore. Væmmelse kan være det helt rette, så længe det spiller med historien. På et andet plan synes jeg, at god horror for en stund høvler det beskyttende lag af, vi har påført os mht. til livet: at det er meningsfuldt, at vi har kontrol over vores eget liv/plot, og at verden vil os det godt. Men verden er ligeglad, den næste overskrift i avisen om en frygtelig tragedie kan omhandle mig. God horror får mig til at indse det, indtil jeg får beskyttet mig selv igen – og den indsigt er lammende, men giver også en frydefuld, pikant rislen.

Vi ser en del horror på dansk for tiden – både i romanform og som noveller. Føler du dig som en del af en strømning, eller er området for småt til det?

Ja, jeg føler mig faktisk som en del af en strømning. Om den så eksisterer reelt, ved jeg ikke helt, men pga. min interesse for genren følger jeg meget med i de forskellige horrorudgivelser og læser de forskellige forfatteres blogs og hjemmesider. Så for mig er der en strømning. Det virker som om, genren slår kløerne i flere og flere, og jeg håber den bliver meget stor. Det har horror været i 80’erne, og med de krisetider vi også har nu, er der måske visse paralleller. Man kan jo håbe.

Du har en novellesamling og en roman ude nu – hvad byder fremtiden på?

Forhåbentligt flere bøger, både romaner og noveller. Jeg har en stor svaghed for noveller og kan ikke lade være med at skrive dem, selv om jeg somme tider burde lade være og i stedet skrive en roman helt færdig. Forhåbentligt der kommer en samling engang, jeg har i hvert fald nok noveller i første udkast til det. Derudover har jeg to romaner færdigskrevne, også i første udkast. Den ene er en spøgelseshistorie i uvante omgivelser, og det er den, jeg skal til at gennemskrive, så den er præsentabel nok til, at Tellerup kan se på den. Hvis alt går vel, er den det næste, der kommer fra mig.

Fem gode horror-bøger ifølge Teddy Vork?

“N” langnovelle/novella/kortroman af Stephen King fra samlingen “Just after Sunset”. En rodet samling med mange historier som forekommer kun at være skitser og nok ikke burde være udgivet, men “N” er sublim horror. Historien formår at koble OCD-lidelsen til Lovecraft/Machen-rædsler og er fantastisk skrevet.

“Cage of Night” af Ed Gorman. Stemningsfuld kortroman skrevet i en helt særlig nostalgisk og sansemættet tone.

“The Woman in Black” af Susan Hill. Ghost story-klassiker i M. R. James-tradition, men med mere overraskende og ondere slutning.

“House of Leaves” af Mark Z. Danielewski, dybt foruroligende roman, hvor form og layout antager lige så vanvittige og fordrejede former som indholdet.

“20th Century Ghosts” af Joe Hill. Novellesamling med historier, der udfordrer horrorgenrens grænser. “Best New Horror,” “Abraham’s Boys,” “Pop Art” og “Voluntary Committal” er unikke læseoplevelser, som bliver længe hos én.

Links

Teddy Vorks hjemmeside

“Diget” anmeldt på Den elektriske kanin, Gyseren, Tellerup.dk

Teddy Vork interviewet i Ugeavisen og i Himmelskibet (pdf)