I ulvens tegn — The Face of the Screaming Werewolf (1964)

I ulvens tegn — The Face of the Screaming Werewolf (1964)

“Instruktør” Jerry Warren har her klippet to mexicanske film sammen til én pærevælling af en historie: Af to mumier fundet i en aztekisk pyramide, bliver den ene de-mumificeret som Lon Chaney, Jr. — og så kan man nok forstå, at man skulle have ladet være. Den anden mumie render også rundt, på jagt efter den reinkarnerede, aztekiske præstinde(?), som ledte til fundet i første omgang.

Ellers er der ikke noget videre, sammenhængende forløb; som seer må man gætte sig til det meste, især spændingen. Alligevel er The Face of the Screaming Werewolf historisk interessant, fordi den foregriber langt senere mashup-fænomener, og i sin omgang med ophavsretten kan minde om den “tyrkiske Star Wars“, Dünyayı Kurtaran Adam (1982).

🌘 — karakteren går ubeskåret til Casa del Terror (1960), hvorfra Chaneys scener er sakset.

TMDB | Rotten Tomatoes

I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.

Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.

Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!

0
Episode 81 – Hvede Ale og Shakespeare, Star Trek, Brecht og GoT “M-M-M-MY CORONA”

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.