(Claus Deleuran)
I denne sene sommer sprang jeg ud (af skabet) som ny-udklækket studerende på Læreruddannelsen. Og måske ville jeg hellere have læst Litteraturhistorie, Idehistorie eller Teologi, men visse forhold i en yngre Andersens valg og præferencer “understøttede” ikke muligheden for sådanne excesser.…
Kunne også kaldes “Flaskepost Fra Rummet”, idet det – indledningsvist – “rinder mig i hu”, at romanen “Abernes Planet” (Pierre Boulle, 1963 (le singe est sur le planete, som Eddie Izzard ville have sagt)) starter med, at en ungt par, der er på bryllupsrejse i det ydre rum, finder en flaskepost, der så indeholder fortællingen.…
Find Nemo
Der er en væsentlig forskel på parasitisme og symbiose. Det første er voldtægt, mens det andet er elskov, for nu at lægge brutalt ud – men så ved vi da, hvor vi står.
Til hedengangne ESSEF skrev jeg et par klummer om FORSLAG TIL SOMMERFERIELÆSNING og OBSKURE ROMANER.…
“The Last Ringbearer” ill. af Mark Zug
Nåmmen, så fik jeg læst Kirill Eskovs (el. Yeskov) “The last Ringbearer”. Og lige først lidt udgivelseshistorik (sådan da): Eskov fik udgivet romanen i 1999, på russisk. Rimeligt nok; manden er russer. og så er han palæontolog og hans speciale er edderkopper i kolde egne (edderkopper!).…
Verdens totale tilstand taget i betragtning (og ikke en lyd om klima-forandringer), er det rimeligt at påstå, at en majoritet af Jordens befolkning ikke har den ringeste anelse om den hype og huldijæh, der disse dage kommer NASAs Apollo-program til del.…
5. (og sidste) Kapitel: Bibliotekarerne”
Blod
eller aske! Tænkte klabost-kaptajnen. Vi er enten levende eller døde. Der er
ingen ting imellem. Der er kun skillelinjen.
Eller måske er der mere! Tænkte
han.
Han havde trykket på R’et
i Heterodox, skillelinjen,
midterpilen, fordi det var logisk, fordi dette ukendte tegn stod som indikator
for en halvering af monolittens trekantede form, der på sælsom vis indikerede
en retning – en kurs.…
4. Kapitel “Der Er Nogen”
Hvor
er du? Hvor vil du hen? Og hvad er den bedste måde, at gøre det på?
Svaret er: – ansæt en kybernetes – en ”styrmand”, en
ror-gænger, en pilot, en navigatør, og beting dig at han selv medbringer sine
astrolabier, sine linealer, sine passere – og fremfor alt: sine tegnetrekanter!…
3. Kapitel: “HETERODOX”
Det
var et ikke-sted.
Klabost-kaptajnen og
provost-navigatøren nærmede sig ”en dag” en cirkelformet misfarvning af den ellers
så monotone slette, der nu om dage udgjorde Plutos overflade.
I længere tid havde deres
seismisk-sonariske sans opfattet, følt, nåja: sanset, et aspekt ved deres
umiddelbare omgivelser, der meget godt kunne lignes ved den slags nostalgiske
associationer mennesker engang havde fået ved særlige dufte – eller angstprovokerende
minder ved særlige lugte.…
2. Kapitel “Er der nogen”
Engang
roterede Pluto og havde nætter og dage, der var lige forfrosne, og hvidblå
bræer målte kun en stivnet evighed. En kort stund havde Pluto et kogende hav af
ammoniak og metan, indtil den hidtil så fjerne Sol kom på buldrende besøg, og
kogte alt væk.…
(Dette er første kapitel af en scifi-novelle, der er kommet i stand på bagrund af en længere udveksling af kommentarer mellem undertegnede og Frederik, under Janus Andersens indlæg, hér på “Superkultur” med titlen “Udkast til en typologi over bibliotekarer”.)
Kapitel “Bibliotekarerne”
Chris Foss
Det
begynder med, at det holder op.…