TMDb
Miles bliver draget ind i et live-streaming, shoot ’em up-gladiatorspil, med pistoler sømmet til håndfladerne. Det er den overordnede sammenhæng for 98 minutters strøm af veloplagte, men noget klichéfyldte, voldsdrevne oneliners. Stakkels Daniel Radcliffe arbejder stadig for at slippe ud af troldmandslærlingerollen, men Ned Dennehy stjæler billedet som legende ond tekno-anarkist.… Læs videre
TMDb
En syngende lussing til sommer-blockbustere med budgetter som små nationers BNP. VelociPastor hylder en mere lavpandet tids enkle actioneskapisme, og især dens troper. Er det meme-værdig YouTube-humor? Er det dundrende dumt? Ja og ja, men er det samtidigt en underholdende, selv- og mediebevidst meta-exploitationfilm?… Læs videre
TMDb
“Du lyder som en kommunist,” får hovedpersonen at vide tidligt i filmen, og ikke i rosende forstand. Efterhånden som det viser sig, at det lodrette fængsel med dets køkkenelevator er en velformuleret kritik af klassesamfundets indbyggede mekanismer til at vende de lavere klasser mod hinanden, får man mere og mere lyst til at sige det samme til filmens bagmænd.… Læs videre
TMDb
Det klædte Tim Burton, at lægge lidt af hans varemærkede dunkelhed af sig, bare for en afvekslings skyld. På en måde slipper det samme tyggegummikitsch løs, som Mars Attacks!-samlekortene oprindelig kom fra, og som instruktøren altid har balanceret enten i emne eller udsagn for sine film.… Læs videre
TMDb
Det er ikke et 21. århundredes fænomen at skrive kvinder, farvede – og kønsdrift ind i Lovecrafts historier, hvor de ellers flimrer ved deres fravær. From Beyond var langt fremme i skoene på de punkter. Det er den også med at få sat historien i gang: fem minutter, så er den gale videnskabsmand bidt af det første monster.… Læs videre
TMDb
Over tyve år efter, er Ringu stadig en af de mest rendyrkede horrorfilm, der er lavet. Vekselvirkningen mellem ulideligt lange opbygninger, og deres kulmination i nådesløse horrorgasmer (!), der heller ikke slipper en, når man tror de har toppet. Fra videobåndets surrealistiske montage til Sadakos vilkårlige myrderi, er det en nihilistisk tilfældighed, nærmere end målrettet ondskab, der kendetegner filmen.… Læs videre
TMDb
“Der er to slags mennesker: Dem, der accepterer, at privatliv er dødt, og så de gamle, der prøver at kæmpe imod,” forklarer en cheerleader i filmens første halvdel. Så lækkes halvdelen af forstaden Salems borgeres emails og smser online, og indenfor tyve minutter har hun fået et baseballbat i skallen.… Læs videre
TMDb
En symbolladet, til tider surrealistisk genfortælling af det klassiske folkeeventyr, smukt filmet og spillet. En sortere Midsommar, uden nervesammenbrud. Historien skifter til hovedsageligt Gretes perspektiv (så I, hvad de gjorde i titlen?), og heksen lokker tilsyneladende som en mentor, der kan låse hendes feminine potentiale op.… Læs videre
TMDb
Et mix af kastrofefilm, action, horror, og Kristen Stewarts bare mave. Når man kommer over irritationsmomentet, at filmen hovedsageligt skal gøre Stewart troværdig som andet end hende fra Twilight, samtidigt som den kælent soler sig i hendes stardom, så er det en udmærket shlockfilm.… Læs videre
TMDb
Lidt som hvis et glemt X-files-manus, inspireret af The Abyss, drev i land i Irland som en flaskepost, tredive år senere. Samme velkendte isolationskuller-vibe som The Thing eller Cabin Fever. Velspillet, og med tilbageholdte effekter (på et tilbageholdt budget), men filmen overgår ikke sine inspirationskilder.… Læs videre