Egentlig skammer jeg mig ikke over min indre drengerøv. Han fiser ikke rundt på udboret knallert og råber “fisse”, frekventerer ikke nærmeste bodega og hælder øl i håret på gæsterne, eller brækker sig på naboens gulvmåtte. For han kommer faktisk kun frem, når jeg synes jeg har gjort, hvad jeg skulle: – opført mig modent og velovervejet, en hel dag; argumenteret intellektuelt med de rette fagtermer, på de dertil indrettede “platforme”; lagt vasketøjet pænt sammen, taget opvasken og serveret aftensmaden.…
Film som F.eks. Coherence og The Endless har med ret stor succes taget scifi-elementer som tidsloops og alternative tidslinier og blandet dem med lidt horror for at skabe intense små film med masser af spænding. Umiddelbart så Time Trap ud til at bevæge sig ind på samme territorium med en stærk start.…
Zombier og hashtags? Nej, det er ikke en genudsendelse af Episk #zombie haiku, men derimod en koreansk zombiefilm, der er dukker op på Netflix.
Som det sker så tit, er der et udbrud af zombier, og i Seoul fører det lynhurtigt til det totale sammenbrud.…
Det er et velkendt faktum, at bogen altid er bedre end filmatiseringen. Men nogle gange er der bare begge to træls på deres helt egen måde.
SPOILERADVARSEL og SUR MONOLOG-advarsel for Iain Reids roman “Jeg overvejer at gøre det forbi” og filmatiseringen “I’m Thinking of Ending Things”.…
Der er visse historier, som jeg personligt har svært ved mentalt at flytte fra et medie til andre. Et godt eksempel er superheltene, der godt nok har tjent en del penge på at optræde på levende billeder – men hvor jeg som regel godt kan vende tilbage til tegneserierne og genfinde noget af den oprindelige fornøjelse, er det, som om de levende billeder virker kunstigere og mere opstyltede for hvert gensyn, og historierne virker som noget, der bare ikke føler sig godt tilpas på et lærred (eller en skærm).…
Mens vi venter på det næste afsnit af den fantastiske Superkultur podcast vil jeg – i en døs af nepotisme og skamløs selvpromovering, gerne henlede opmærksomheden på Nørdpatruljen. Det er i al beskedenhed mig selv – Jakob, og min gode ven Martin, der har kastet os ud i podcasteriet.…
I aftes endte jeg med at se Inner Ghosts fra 2018. Det var en besynderlig oplevelse, for den havde faktisk nogle ganske stærke elementer – og lidt en følelse af at være bygget på en bog, hvor man havde været nødsaget til at skære noget grundlæggende forklarende væk.…
Jeg har rendt hovedet mod en mangel på interessant materiale i de tilgængelige streamingtjenester på det sidste, og det har fået mig til at søge ud i de lidt fjernere afkroge af f.eks. Netflix. Derfor har jeg prøvet kræfter med lidt forskellige serier og film uden for det normale sprogområde på det sidste: indiske zombier i Betaal, brasiliansk overvågningsdystopi i Alvidende (Onisciente), filippinske spøgelser i Eerie og så videre.…
Det er nogle gange interessant, hvordan en film kan være utroligt stærkt og utroligt træls på samme tid. Det var lidt oplevelsen med Advantageous.
Det er en af de der film, som har ligget i vores Netflix-kø i ganske lang tid, hvor algoritmerne langsomt har skubbet den mod bunden.…
TMDb
Selv ved udgivelsen var Anaconda så dårlig, at den næsten var god, men den er ikke blevet bedre med årene. Den instruerer os igen om, at alt udenfor USA er primitivt og farligt, men amerikansk kampånd kuer alt til sidst.…