Andy Robinson, der spillede “Scorpio” i Dirty Harry (Don Siegel ,1971), fortæller i et interview, at han udmærket kender til “stalking”. I en længere periode oplevede han, næsten dagligt, at blive passet op af (navnlig) mænd – i supermarkeder, lufthavskøer eller blot på gaden – der lige skulle lire deres, mere eller mindre korrekte, udgave af Clint Eastwoods “do ya feel lucky, punk?”…
– Eller måske nærmere: “Against the fall of night – revisited”.
Et sted på den hedengangne blog Ekkorummet, fortæller Stig W. Jørgensen, at han på en tur til Holland indkøbte “Hyperion” af Dan Simmons – på hollandsk. Selvfølgelig med den intention, at læse bogen og derved lære (mere) hollandsk og samtidig (formodentlig) forbedre selvet, vederkvæge sjælen – c’mon: kunne blære sig med, at kunne kunne læse nederlands.…
Science fiction-horror (som jeg har en vis forkærlighed for) er gerne noget med monstre i store forladte rumskibe eller lignende. Men man kan støde på andre vinkler på genren, og det er Black Box. I al fald et stykke hen ad vejen.…
Åh, de russere. Fulde af sjov og spas og invasionslyst…
Først blev de inviteret til at overtage Norge, og så kom turen måske til Sverige i Den blomstertid nu kommer. Måske, siger jeg, og det er vigtigt, for det er noget af filmens nerve, at man ikke er helt sikker på, hvad der foregår.…
Ja, vi gjorde det, vi gjorde det endelig! Vi har set den hysterisk åndsvage Star Wars Holiday Special! Og nu kan i lide sammen med os! Det er da et juletilbud man ikke kan afslå. Skru dåselatteren op til 11 og tag et lyt til Nørdpatruljens Juleepisode!…
Egentlig skammer jeg mig ikke over min indre drengerøv. Han fiser ikke rundt på udboret knallert og råber “fisse”, frekventerer ikke nærmeste bodega og hælder øl i håret på gæsterne, eller brækker sig på naboens gulvmåtte. For han kommer faktisk kun frem, når jeg synes jeg har gjort, hvad jeg skulle: – opført mig modent og velovervejet, en hel dag; argumenteret intellektuelt med de rette fagtermer, på de dertil indrettede “platforme”; lagt vasketøjet pænt sammen, taget opvasken og serveret aftensmaden.…
Film som F.eks. Coherence og The Endless har med ret stor succes taget scifi-elementer som tidsloops og alternative tidslinier og blandet dem med lidt horror for at skabe intense små film med masser af spænding. Umiddelbart så Time Trap ud til at bevæge sig ind på samme territorium med en stærk start.…
Zombier og hashtags? Nej, det er ikke en genudsendelse af Episk #zombie haiku, men derimod en koreansk zombiefilm, der er dukker op på Netflix.
Som det sker så tit, er der et udbrud af zombier, og i Seoul fører det lynhurtigt til det totale sammenbrud.…
Det er et velkendt faktum, at bogen altid er bedre end filmatiseringen. Men nogle gange er der bare begge to træls på deres helt egen måde.
SPOILERADVARSEL og SUR MONOLOG-advarsel for Iain Reids roman “Jeg overvejer at gøre det forbi” og filmatiseringen “I’m Thinking of Ending Things”.…
Der er visse historier, som jeg personligt har svært ved mentalt at flytte fra et medie til andre. Et godt eksempel er superheltene, der godt nok har tjent en del penge på at optræde på levende billeder – men hvor jeg som regel godt kan vende tilbage til tegneserierne og genfinde noget af den oprindelige fornøjelse, er det, som om de levende billeder virker kunstigere og mere opstyltede for hvert gensyn, og historierne virker som noget, der bare ikke føler sig godt tilpas på et lærred (eller en skærm).…