The Damned (1962)

The Damned (1962)

TMDb

En amerikansk lystsejler hjælper 20-årige Joanie med at flygte fra hendes manipulerende bror, bandelederen King. Da de søger til lands havner de i en eksperimentel militærbase, hvor ni børn holdes isoleret fra omverden.

Fra filmens første minutter bliver vi selvfølgeligt præsenterede for forestillingen om at midaldrende mænd da løber efter unge piger. Allerede næste scene gentager mønsteret af ældre mand – yngre kvinde, næsten demonstrativt. Men hvor usandsynligt det end kan virke, så ér der flere generationstemaer i The damned, som giver det bedagede kønssyn lidt kontekst.

King og hans bande er “Teddy boys”, i dialog nærmest identificeret som manifestationen af civilisationens undergang. Boy howdy, gammelfar — vent et årti eller halvandet til punkerne lander! Og selvfølgelig repræsenterer børnene i det isolerede bunkersystem endnu en generationskløft.

Ved første øjekast virker historiens to spor ret separate: Dels civillivet i det sydengelske, hvor Joans flugt fra King kolliderer med skulptøren Freya, og dels mysteriet omkring de elleveårige og deres handlers. Ikke før sidste akt får de reel betydning for hinanden, og meningen med kombinationen er ikke åbenlys. Derfor mine greb efter tematiske strå ovenfor.

The damned er i sig selv et eksempel på, hvordan “voksne” filmmagere gennem tiden har mislykkedes at repræsentere samtidige ungdomskulturer, men efterhånden som filmen (lidt modstræbende) viser sine kort, giver også Kings antagonisme lidt mere mening, og det giver trods alt Oliver Reed noget at arbejde med.

Til syvende og sidst er filmen et britisk svar på de dystopiske skildringer fra samtidens USA om livet i skyggen af atomtruslen. Ikke uventet er den mindre naiv, men også mere pessimistisk, kynisk og ambivalent.

6/10★

6
Episode 253 – Viborg Porter og Mesterværker Invaders from Mars (1986)

6 kommentarer

NB, man kunne forestille sig “The damned” som en slags fortsættelse på “Village of the damned” (1960), første filmatisering af Wyndham’s “Midwich cuckoos”. Titlen og plakatdesignet lægger i al fald op til en sammenhæng, men det er udelukkende paratekst.

Janus siger:

Man forestiller sig et helt Damned Cinematic Universe
The Damned
Incense for the Damned
Dance of the Damned
Kiss of the Damned
Orgy of the Damned
Children of the Damned
osv osv osv

@janus Lige "Children of the damned" (1964) er så en fortsættelse til "Village of the damned", så der ér grobund for et uofficielt "Whole Damned Movie-verse" 😁

Glem ikke "Queen of the damned", ikke-sequelen til "Interview with a vampire"! Så vidt jeg husker er der nul tematiske forbindelser ud over titlen.

Janus siger:

Jeg er lidt fristet til at finde alle Damned-film frem og se, om man kan konstruere en tidslinje af årsag og konsekvens 🙂

@janus Det ville jeg ikke turde gabe over, og jeg ser tvangsmæssigt alle film som foregår på tog og/eller involverer varulve… 🤣

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.