POLITI OG SUPERHELTE. Powers er en god ide! En helt fantastisk ide faktisk! Unge mennesker leger (faktisk live-rollespiller de) at de er superhelte, selvom det er ulovligt at bære kostumer. Nogen tager fejl af noget og de unge mennesker bliver dræbt på en meget virkelig måde. Et par politimænd (faktisk en dame og en mand) bliver sat på sagen, og forsøger at opklarer disse “powers-relaterede” mord.

Historien er som sådan meget ligefrem, men jeg tror at der i dette tilfælde er tale om en to’er, hvor man med foredel kunne have læst etteren. Der er nogle punkter i tegneserien hvor man føler sig sat af, og at der er et eller andet indforstået man ikke har fået at vide.

Tegnestilen i Powers er på engang barnlig og søndags-tegnefilms-agtig, men den har også en masse gode elementer fra noget mere mørkt og noir-agtigt. Der er gjort en række forskellige ting med billederækkefølge i forhold til enhver anden tegneserie, hvilket både kan virke forfriskende, men også forvirrende. Der er lagt et stort arbejde i at fortælle noget med billeder, men også med tekst.

Og nu vi er ved tekst! Sproget som Powers er skrevet i er meget – hmm – ungt og nutidigt. Det er tydeligt at der er lagt noget arbejde i at få personerne til at fremtræde som “ægte”. Det er dog svært at tro fuldstændigt på en tegneserie, og nogle gange vil man måske mene, at der er gjort for meget ud af at fortælle om “mennesket bag billederne”.

Som sagt er Powers en god ide, og historien er også god. Den er et kig værd, især hvis man er til skæve superheltefortællinger.

I ØVRIGT

Denne anmeldelse har tidligere være publiceret på Emiliussens Reviderede Hyggekrog

Brian Michael Bendis på fantastisklitteratur.dk