Tiffany Smertling må gå op imod selve mareridtenes hersker, kun bevæbnet med en stegepande og en bog om fåremedicin… og Nac Mac Feegle, de små, blåhudede og djævelske skotter.

Pratchett har på det sidste skrevet en del Discworld-romaner, som angiveligt er rettet mod et yngre publikum. Det har åbenbart været et godt træk, for det har da betydet bl.a en Carnegie Medal for Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter, hvilket er let at forstå: disse Discworld light er afgjort lige så morsomme som resten af hans bøger.

Umiddelbart er der dog ikke noget, der afslører, at Pratchett skulle have en speciel læserskare i tanker. Selv vil jeg blot beskrive ”De små blå mænd” som et godt sted at stifte bekendtskab med Discworld-universet, for der er ingen af de etablerede figurer – der jo gerne først bliver rigtig sjove, når man har læst om den flere gange (bortset fra en lille gæsteoptræden af et par velkendte hekse); og modsat de lidt tungere første par bind i serien sprudler denne af hittepåsomhed, morskab og små, blå, gale mænd, the Nac Mac Feegle, eftersøgt af tusindvis af advokater for dårlig opførsel og mange andre forhold.

”De små blå mænd” handler først og fremmest om Tiffany Smertling, en ung pige med et godt hoved på skuldrene, måske endda så godt skruet fast, at hun har en fremtid som heks foran sig. Hun leder et roligt liv med at tage sig af sine oste, indtil en dag hun forstyrres af de små mænd, der øjensynligt ikke kan ytre en sætning, uden en ed klemmer sig ind på en eller anden måde. Og så er der nogen (eller noget), som stjæler hendes klistrede lillebror.

Snart er Tiffany på vej ind i et besynderligt drømmeland, bevæbnet med sin bedstemors opskrifter på at kurere får (hvilket som regel involverer terpentin) og en stor, tung stegepande. Nåja, og så en horde af de små aggressive picties, der ikke ville kende ordet frygt, om så det stod skrevet med flammeskrift (for de kan ikke læse).

Når man åbner en Pratchett-bog, forventer man at blive mesterligt underholdt, og som sædvanlig leveres varen. Personligt grinede jeg flere gange højlydt, og det giver mig en glad fornemmelse i maven at vide, at der er skrevet endnu en bog med Tiffany Smertling og Nac Mac Feegle, nemlig En hat fuld af himmel.