FANTASY FOR VOKSNE. “Vraggods” er en nye og ganske gedigen dansk fantasy-roman – og er (naturligvis, fristes man næsten til at sige med tanke på genren) første del i en serie.

Vi befinder os i et klassisk, feudalt fantasy-univers, hvor riget Matinepia danner rammen om handlingen. Da historien starter, er det et fredeligt kongerige, og folk lever hovedsageligt i fred og fordragelig – i al fald i de områder, som forfatteren lader os se. Men der begynder snart at ske mindre behagelige ting, og vore hovedpersoner bliver bragt ud på en rejse, der snart afslører, at livet ikke er lige godt alle vegne.

Der er en del personer i “Vraggods”, både blandt bønder og højbårne, men det største fokus er dog på to unge mænd: Erik og Odd. De bor i landsbyen Hammersholt og fordriver tiden, som unge mænd nu engang gør: med arbejde, en smule krybskytteri og for Eriks vedkommende lange blikke efter Odds søster, Marlen. Men en nat, da de er, hvor de ikke burde være, ser Erik et sort skib og kommer i kontakt med en kasse vraggods, der udsender et mærkeligt lys. Næste morgen husker han intet, men da de vender hjem til landsbyen, er hele deres verden styrtet i grus.

I følge med Marlen og to mystiske krigere drager de to af sted mod et mål, de ikke kender – det bliver en færd, som afslører, at der er ondskab til stede i landet, og den vokser.

“Vraggods” er klassisk fantasy, der beskriver Eriks rejse i mere end én forstand – hans oplevelser sætter deres præg på ham og modner ham, hvilket han uden tvivl får behov for i den fortsatte fortælling, for deres bygges ganske langsomt op til noget, der ser ud til at blive voldsomme begivenheder. Men det er ikke fantasy af den type, hvor magi og heltemodige slag dryppe ned over siderne – Ørnstrup slår en anderledes rolig tone an, og han holder sin historie nede på jorden og undlader også (til min udelte glæde) megen af den patos, der gerne præger genren. Det kan godt til tider gøre historien lidt langmodig, men han forstår alligevel at fastholde læseren. Man har fornemmelsen af, at det er mening med det hele, og at der sker ting, selv om handlingen måske ikke går over stok og sten.

Den rolige stemning understøttes af en altvidende fortæller, som til tider næsten er lidt for gemytlig – der springes mellem de enkelte mennesker tanker uden de store forbehold, og selv om det giver en let måde at fortælle læseren, hvad der sker, så tager det også toppen af spændingen (f.eks. afklares det ret hurtigt, hvad der er sket i Hammersholt). Men det er naturligvis en balancegang mellem at holde spændingen oppe og gøre tingene forvirrende for læseren.

“Vraggods” er en debut og en ganske vellykket en af slagsen. Tempoet er nok med til at gøre, at målgruppen især er voksne læsere, hvilket vi ser alt for sjældent – så vi skal heller ikke belemres med skæbnebundne teenagere eller firkantet ondskab, og det er en fornøjelse i sig selv. Samtidig bliver der lagt en del tråde ud i dette første bind, og man får fornemmelsen af en tung og dyster historie, der er på vej op i fart. Med en smule strammere styring af historien tror jeg, at fortsættelserne bliver rigtig, rigtig gode – det er i al fald helt klart noget, man bør holde øje med.